Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Goethe og
Danmark
ikke kunde paavirke ham: «Klopstock, Voss og selv
Schiller have havt mere Indflydelse paa min Digtekunst
end Wieland.» Sætningen er formodenlig nedskrevet
i god Tro. Baggesens Odestil røber Paavirkning af
Klopstock, hans Heksametre kun i altfor høj Grad
Paavirkning af Voss, men som aandelig Personlighed
var han nærmere i Slægt med Wieland end med nogen
anden tysk Digter. Forunderligt er det, at den til
Goethe nyomvendte Poet, der besad saa fint et Øre
tor Vers, endnu bestandig vedblev rent metrisk at
sætte Voss med hans tekniske Griller over Goethe,
hvem han dog selv kalder «den første af alle Nyere»
i egenlig poetisk Kraft. Voss skal være den første «i
egenlig Versekunst». Dog efter at dette ringe Offer
var bragt de gamle Guder, gav han sig hensynsløst
den nye Dyrkelse i Vold. Han drejede nu det Uviljens
Spyd, som han - den klassisk Troende - tidligere
havde rettet mod Goethe, mod den i fuldt Overmod
opblomstrende romantiske Skole, og var henrykt over
hos den nu mindre end nogensinde romantiske Mester
at spore en stor om end behersket Utaalmodighed over
de Yngres Færd.
Det var netop det Tidspunkt, da Naturfilosoferne
og Romantikerne offenligt og end mere privat gav
deres Utilfredshed med Goethe frit Løb. Siden
hans Afhandling Winckelmann med dens mange spydige
Hentydninger til dem var kommen ud, kunde de ikke mere
i ham se en Beskytter og Patriark. Oehlenschlagers
Breve til H. G. Ørsted fra Aaret 1807 afgiver rigeligt
Vidnesbyrd om denne gensidige Misstemning. Han
beklager sig bittert over sin gamle Ven Steffens:
«Selv Goethe var ham ikke noget ret tilsidst*, og
Schlegelernes Ytringer har ganske særdeles opbragt
ham: «Da jeg personlig talte til ham (Friedrich)
om Goethes Sygdom, sagde han koldtgrinende: ,Der
alte Kerl hat faule Nieren und wird’s nicht lange
mehr machen.’ August Wilhelm sagde til mig, som han
vidste kom fra Goethe og var elsket al ham: ,Goethe
soli sich sehr niedertråchtig geåussert haben in der
Literaturzeitung’. Jeg havde al Contenanze nødig for
ikke at slaa A. W. Schlegel paa Snuden, saa at det
lille Skidt vai dejset under Bordet.»
Om Goethes Stemning har Oehlenschlager det stærke Ord:
«Jeg saa’ den gamle Løves stumme Indignation over
den nyere Frækhed og kaade Petulanz», og i samme Aar
(1807) bedei Baggesen i et Brev til Kjøbenhavn om at
hilse Sophia og sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
