Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Goethe og
Danmark
Alles geben die Gotter die unendliclieii
Ihren Lieblingen ganz,
Alle Freuden die unendlichen,
Alle Schmerzen die unendlichen
Ganz.
Det var Goethes Ligevægt, hans omfattende
Verdensklogskab, det Beskuende, over Partierne
Staaende hos ham, hans tilkæmpede Lidenskabsløshed og
ophøjede Selvkærlighed, der tiltrak Mænd som Mynster
og hans Lige. Dybden og Sandheden af hans i Lidelser
og Studier indvundne Levevisdom formaaede de ikke at
lodde og forstod de ikke.
Mere fængslende end disse højkirkelige Gejstliges
Ytringer om Goethe er N. F. S. Grundtvigs langt mer
barokke, men langt friskere Udtalelser. Det er alt
berørt, at han i 1802 første Gang hørte Goethes Navn
af Steffens. Ti Aar senere udtaler han sig for første
Gang om ham.
I sin Yerdenskrønike 1812, i hvilken han efter sit
Frafald fra Forstandstroen som overbevist Tilhænger af
den historiske Skole med Biblen i Haanden fordømmer
Tidsalderens Aand og priser Historien, roser han
Goethe, «det mest opvakte Hoved, Tyskland i mere end
to Aarhundreder har fostret», fordi han som Forfatter
af Gotz har oplivet Krøniken og forfærdet Dværgeætten
ved at fremføre dens Kæmpefædre for den. Werther og
Faust ser han udelukkende fra Aabenbaringstroens
Synspunkt. Werther kalder han «et Gemyt med dybe
Længsler, som med et Suk vender sig fra Troen*;
i Faust, mener han, at Digteren er bleven bange for
sine egne Tanker, hvor Helten slutter sin Pagt med
Djævelen; i ethvert Tilfælde (erklærer han) vender vi,
der «mindes-Slægtens Fald og Arvesynd»; os gysende
bort. Goethes Mesterværkers Runding er dyrekøbt, de
synes mere skikkede til at ind-dysse Tidsalderen end
til at vække den. I Tasso og Egmont viser Digteren,
at man kommer galt afsted, naar man ej vil være klog
efter Verdens Vis, og i Wilhelm Meister, hvor herligt
man kan leve, naar man forstaar at bruge Verden med
Smag.
I sin Udsigt over Verdenskrøniken 1817 har Grundtvig
valgt sig et nyt historisk Standpukt til Bedømmelsen
af Goethe. Efter at have betegnet Sachsere, Schwabere
og Franker som de op-rindeligste tyske Stammer og
blandt dem atter Frankerne som den grundtyske Stamme,
opstiller han den Paastand, at hvad enten nu Goethe
oprindelig har været en Frankfurter og Frankfurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
