Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
291
mig ... til min Personlighed passer Schiller ikke
saaledes som Goethe; den Simpelhed, Kraft og Fasthed,
den ufattelige, Alt gennemgribende og dog saa
menneskelig milde Styrke, der, lig Magneten gennem
Jorden, gaar igennem ethvert nok saa lille Stykke af
Goethe, den mangler han, og den er det just, der hos
Goethe hæver, trøster, glæder og beroliger mig.»
Sibbern traf ikke Goethe, hverken i Weimar eller i
Jena. Han opholdt sig den Gang i Kaiisbad. Men Sibbern
vilde ikke undlade at gøre hans Frues Bekendtskab. Han
skriver fra Weimar 16de Maj 1812: «Min Forventning
var spændt, thi den Ene havde fortalt mig værre om
hende end den Anden. Endelig saa’ jeg da selv. Det
er og bliver en Gaade, hvorledes Goethe har kunnet
tage hende til Kone . . . hun er rigtignok hverken
smuk eller dannet. I Jena saa’ jeg hende danse en
hel Aften til Klokken l næsten hver eneste Dans. Det
er Studenternes Skik at gøre Kur til hende, dels
naturligvis for at holde sig op over hende, dels for
det Pikantes Skyld. De kappes om at faa danset med
hende.» (Hun var den Gang 48 Aar gammel).
I sin Utaalmodighed efter at faa Goethe at se,
holdt Sibbern ikke ud at oppebie hans Tilbagekomst
til Weimar, men vandrede paa sin Fod efter ham til
Karlsbad. I et Brev til Sophia Ørsted fra Jena, 16de
Juli 1812, har han nedlagt sine Indtryk af Goethes
Personlighed:
«Men jeg skulde tale om Goethe, nu jeg har havt den
Lykke at finde den vidunderlige Mand tilgængelig
for mig, træffe ham i god og lykkelig Stemning,
og flere Gange har talt med ham. Jeg kunde ret være
fuld af Glæde, og det var billigt., jeg var det, naar
kun Hjærtet var mere nøjsomt. Han har modtaget mig
saa godt, som jeg vel turde haabe; alligevel - hvis
jeg ikke. havde det Haab eller rettere det Forsæt at
komme til ham endnu en Gang før min Hjemrejse, vilde
jeg være fuld af Mismod. Dog priser jeg de Timer,
jeg var hos ham (4 Gange i Alt), og dem, i hvilke
jeg saa’ ham hos Fru v. der Recke, og de Øjeblikke,
da jeg hilste ham ved Kilden og paa Spaseregangene,
jeg priser mig lykkelig for dem alle og beklager kun,
at de ikke vare flere, og at jeg ikke kom ham langt
nærmere. – Han er af en majestætisk Skønhed, fuld af
Kraft i Blik, Holdning og Gang, som en Mand i sine
bedste Aar, og alligevel bærer hans Ansigt Præg af
de 63. Han har en Figur og en Anstand som en Fyrste,
eller hellere vilde jeg sige som en Minister, hvorved
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
