Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og, Danmark
295
ofi udenfor Danmark havde mistet sin Magt over
Sindene, som Lritiker og Æstetiker endelig i
bogstavelig Forstand en Opdrager f sit Folk har
han omtrent fra 1824-42 udøvet et i det Væsen-’
ige gavnligt og forfmende Aandsherredømme. Hvad
der især attedes ham var en fuld, original
Naturtone; Oprindelighed havde tan kun i sit Vid. I
Digtekunstens grupperede sig om ham en in, tænksom,
ikke meget naturkraftig Formskole (Henrik Hertz,
?r. Paludan-Muller, Fru Gyllembourg o. fl.) Henimod
Halv-redserne blev dog et Hang, han stedse havde
havt til Skemaisme og Spidsfindighed i sin Tænkning,
tomt Formvæsen i vimst og Kritik saa stærkt, at han
som Kritiker, Teaterdirektør >g Politiker snarere
hæmmede end fremmede Folkets Udvikling.
Der laa i hans Væsen Noget af den olympiske
Overlegenhed, len guddommelig muntre Ironi,
den diplomatiske Selvbeher-kelse, som han havde
forstaaet hos Goethe. Den uudtømmelige saturfylde,
den evige Friskhed, der laa i Goethes Væsen,
besad lån ikke. Hans Ungdom havde aldrig havt
den Lidenskabens Id, der henriver hos Goethe,
hans Alderdom havde heller ikke len høje Visdom,
der hos Goethe vederkvæger. Ikke at Naturen »g
Naturstudiet var ham fremmed. Tværtimod, han var fra
sin Jngdom af en ivrig Dilettant l Naturvidenskab
(især Insektstudiet), >g han hengav sig i sine
senere Leveaar med stor Forkærlighed il astronomiske
Forskninger; hans sidste Skrifter er Studier »ver
Lys- og Lydlæren. Det naturvidenskabelige Omraade
af ioethes Viden var ham altsaa ingenlunde ubekendt;
han fulgte in tyske Mester i alle dennes beklagelige
Vildfarelser, var som lån en Fjende af Forsøget og
Videnskabens hele erfaringsdyr-:ende Retning, var,
som de fleste Hegelianere, en Tilhænger af joethe’s
usalige Farvelære. Men han havde Intet af den
verdens-mispændende Opdageraand, den naturdyrkende
Opfattelse af Altet om guddommeligt, gennem hvilken
Goethe er beslægtet med ?ilosofiens Forfædre, en
Thales eller en Heraklit. Han var intet Jrmenneske.
Heiberg var, omtrent 30 Aar gammel, bleven mægtig
greben if Hegels Filosofi, var 1824 i Berlin kommen
i personlig Berø-.ing med Hegel, og betragtede det
fra nu af som en af sine ^æsenligste Livsopgaver, at
skaffe den Hegelske Lære Indgang i )anmark. Men for
ham som for ikke faa af den første Tids legelianere
var Hegels Filosofi ikke til at skille fra Goethes
Digtning. Det var dem to Former for samme aandelige
Indhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
