Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schack Staffeldt .
313
med noget Brudstykke af Ewalds Levnet og Meninger
eller af Baggesens Labyrinth. Det er en med ofte
smaalig Samvittighedsfuldhed affattet, i Regelen
tør og saglig Redegørelse for det Sete og de Tanker,
hvortil det har givet Anledning. Tonen er forsaavidt
meget forskelligartet, som man snart tror at læse
en Kameral-Embedsmands, snart en katalogiserende
Kunstpedants, snart en noget deklamatorisk Poets
Optegnelser. Der er mere beskrivende Begejstring for
Natur- og Kunstskønhed end frisk og h j ærtelig Glæde
derover. Det dybestgaaende Træk er dog overalt den
Kærlighed til Oplysning og den Retsfølelse, som det
attende Aarhundrede benævnede Humanitet og som var
dets sande Religion. Men Oplysningsiveren former sig
hos Staffeldt personligt især som levende Foragt for
aandelig Sløvhed eller Hildethed, og Retsfølelsen
faar sit personlige Udtryk i en noget gammelagtig
Moraliserer! og Fordømmen. Da Staffeldts kraftige
Aand næsten helt savnede Godmodighed, da hans Vid -
hvor det nu og da bryder igennem - aldrig er lunefuldt
eller spøgende, men den skærende, stundom uhøviske
Spots, saa maatte han som Moralist nødvendigvis blive
i høj Grad strengtdømmende.
Imidlertid Moralisten var ung og langt fra at være
uimodtagelig for sanselige Indtryk og Glæder. En længe
nedkæmpet, men heftig Kælenskab, som han gav efter
for uden at ville indrømme den Plads i sit Livssyn,
som han vel ikke skammede sig over, men som han dog
hverken menneskeligt eller digterisk kunde gøre noget
Smukt og Harmonisk ud af, synes at have ligget dybt i
Staffeldts Natur og at have spillet en Rolle i hans
Ungdomsliv. Hans rent legemlige Velbefindende i det
overdaadige Wien staa| allerede i en pudsig Strid
med hans haarde For-dømmelsesdomme over sanseligt
Vellevned. Men mærkeligere er dog det Omslag, der
i Venedig, hvor han lod sig forlokke til at blive
næsten et helt Aar (Efteraaret 1797-August 1798),
foregik med hans Holdning som ung Straffedommer
over Sæderne. Under .sit første Besøg i denne Stad
(August 1797) havde han kun følt sig frastødt;
under det andet lange Ophold fortrylledes han. Han
havde efter sit første Besøg givet en skærende sand
Fremstilling af Skyggesiderne ved den italienske
Opløsning af al sædelig Fasthed. Nu gik det ham,
som det var gaaet Goethe, som det snart skulde gaa
Byron og efter ham saa mangen anden nordisk Genius,
at paa Italiens Grund Sydens indtagende Ubundethed
gennemtrængte og ligesom smeltede hans Væsen. Mange af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
