Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Schack
Staffeldt
Schack Staffeldt er den eneste af dette Aarhundredes
danske Digtere, hos hvem man kan studere den strænge
Idealisme uforfalsket og usvækket, i dens Væsen og i
dens Følger, og se den i dens Kamp med en kraftisk
digterisk Personlighed. For ham var Idealismen
begejstret Alvor.
Idealismen er en tysk Foreteelse. Den har aldrig i
en længere Aarrække været eneraadende i nogen anden
Filosofi og Poesi end den tyske; den var ukendt i
dansk Poesi, saalænge denne under Holberg endnu
ikke var bleven berørt af tysk Indflydelse, den
blomster op fra det Øjeblik af, da vor Poesi gennem
Ewald paavirkes af Klopstock, gennem Oehlenschlager
af Schiller og Tieck, gennem Hauch af Tieck og
Schelling, gennem Heiberg af Tieck og Hegel, og,
den findes klarest og renest hos Schack Staffeldt,
der var tysk af Æt og hvis Modersmaal var det tyske.
Vi har ingen dybere germansk Aand i vor Literatur. Med
al sin Fædrelandskærlighed var han tysk i sit hele
Anlæg, og det vilde dengang sige yderligtgaaende
Idealist.
Man ser det allerede af hin ovenfor anførte
Ytring i hans, Stridsskrift mod Pallini om hans
Opfattelse af Romandigternes Forhold til den
virkelige Verden. Schack Staffeldt har efter sin egen
Tilstaaelse oprindeligt troet at finde Virkeligheden i
Datidens Romaner, Datidens Poesi. Med Et er det gaaet
op for ham, at Virkeligheden var af en helt anden
Beskaffenhed end i Romanerne, Men istedenfor deraf at
slutte sig til Nødvendigheden og Berettigelsen af en
Poesi, der ikke vildleder Ungdommen, men giver den et
sandt Verdensbillede, drog han ifølge sit idealistiske
Sindelag kun den Slutning, at Virkeligheden i sin
Raahed faldt udenfor Poesien og ingen Genstand afgav
for den.
en Virkelighed uden Poesi og en Poesi uden
Virkelighed. Han
^’-..".’.».’....’..’......."–.’.^^
gik, som han skrev til Baggesen, ud paa «at rulle
sin idealske Sfære saa højt omkring, at han ikke
stødte sammen med nogen jordisk Planet », det vil
sige: han lod alle sine ikke-digteriske Interesser
som Menneske blive udenfor, naar han selv steg ind
i sin digteriske Ballon.
Han formaaede trods sin mangesidige Begavelse ikke at
lade sine virkelige Studier og Kundskaber komme sin
Poesi til Gode; han tillod ikke sin kirkefjendske
Lidenskab at komme til Orde i den; han udelukkede
sine politiske Idéer og sin Fremskridts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
