Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Schack
Staffeldt
Poesi. Det lykkes ham, og vi ser en
hel poetisk-filosofisk Tankeverden bygge sig op
for vort Øje.
Naar al ydre Virkelighed er sløjfet, hvad bliver da
tilbage for Digteren? Intet andet end hans poetiske
Længsel. Schack Staffeldt var en Aand der længtes,
og hans Poesi blev Længselens Poesi. Vi længes alle
efter Lykken, men Forskellen mellem os beror paa den
Forestilling, vi efter vor Natur gør os om den. Schack
Staffeldt var en højtstræbendé Aand; han attraaede
en ideal Fuldkommenhed. Derved hæver han sig over
Mængden af de smægtende og længselsfulde Naturer. Han
var dernæst en fuldstændigt fornufttroende Aand,
hvis Begreb om Fuldkommenheden ikke var formet
ud" fra nogen historisk Religions overnaturlige
Forudsætninger. Hans Sværmeri var et filosofisk
Sværmeri, hans Uvilje mod Virkeligheden en tænksom og
tanke-byggende Romantikers, ikke en Troendes eller
en Teologs. Derved adskiller han sig fra Mængden af
vore bløde eller uklare poetiske Sværmere som Ingemann
eller Hauch. Han stammer i lige Linje ned fra Ewald;
men han var ikke det store, syge, elskelige Barn
som han, ikke som han Digter i et og alt, ikke som
han’ ren Genius. Hans Sværmeri var en Ynglings,
men det havde ikke frit Spil i hans Sjæl; det var
omgivet, indringet af en Mands haarde og faste Væsen;
det sprudlede ikke stilfærdigt frem som en Kilde;
det steg med en vis tvungen Voldsomhed i Vejret
som et Vandspring, fra alle Sider indesluttet i en
Stensætning af noget frastødende Karakter. Det fik
kun Lov at komme til Udbrud i hans Poesi, og derfor
bemægtigede det sig den næsten helt.
PI vis man imidlertid havde sagt Schack Staffeldt,,
at det, han i Grunden længtes efter og mod, det var
intet andet end Virkeligheden, saa vilde han have
taget dette meget ilde op; thi med den vilde han
netop intet have at gøre.
I Digtet Det højere Liv hedder det:
Hvo til det Virkelige sit Liv og sit Kunstværk
befæster, ligner hin Urtegaardsmand (sikkert lian
vanvittig var),
da han de spæde Planter med Toppen i Jordbunden satte,
og dog ikke begreb, hvorfor de alle slog fejl.
Billedet Tingens Rod i det dybe, evige Liv er, Tingen
som vekslende Løv falder i Tiderne af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
