Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Schack
Staffeldt
Mellem Jord og Himmel her
alt mit Eje Længsel er. Vilde Skæbnens Almagt mig
forlene, Kraft med Ynde, Pligt med Lyst, jordisk
Ringhed med det Himmelrene, Ideal med Udtrvk at
forene
.*
i et dødigennemaandet Brvst!
O
«.
»
Udadtil attraaede han en højere Virkelighed, der var
undergaaet en tilsvarende Forandring: en anden Natur,
i hvilken Stykværk, Kulde, Livløshed, U personlighed
var veget for et romantisk Liv, der kun var en
Spejling af det i hans eget Hjærte. I det fuldendt
skønne Digt Indvielsen fortæller han, hvorledes han
en Aften ved Sundet længselfuld stirrede ned i Dybet,
da ved Solnedgang Musen steg ned fra Himlen og rakte
ham Harpen med et brændende Kys:
Da rundt en anden Natur der blev,
Vindene talte, fra Skyer, som blege for Maanen
hendrev,
Aanderne kaldte; et Hjærte slog varmt og kærligt i
Alt,
i Alt mig vinked min egen Gestalt.
Dog for hin anden Natur, han længtes
mod og undertiden-
«
skimtede, dannede han sig tidlig et Sindbilled. Den
var Blomsten af Naturen, Naturens eller Livets
Blomst. I Digtet Kransen hedder det derfor med stærk
Fremhævelse af Ordet:
% Blandt Verdens Børn jeg sorrigfuld
mig tabte: et Blændværk af Meningens Bladeguld
de skabte
og dyrisk oproded den djærve (?) Rod; forgæves jeg
spurgte, hvor Blomsten stod.
I Elskovs Rige kaldes Elskoven «Den første
Moderblomst», hvoraf den lave og den høje Natur fra
først af udviklede sig:
Og denne Alblomsts indre Bæger
er Guders dybe Helligdom, og denne Alblomsts Band os
kvæger,
ak! med et Nektar-Duftatom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
