Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Schack
Staffeldt
Hvad er dette andet end Naturloven om Varmens Overgang
til Kraft og Kraftens til Varme udtalt i det fjerde
asklepiadeiske Metrum istedenfor i en matematisk
Formel!
Men denne Ejendommelighed ved Staffeldts Blik for den
ydre Natur gør ogsaa, at de Skuespil, der fortrinsvis
tiltrækker ham, er alt andet end Danmarks Agre og
Høje, Skove og Sunde.
Hvad der fængsler ham i Naturen, det er de Særsyn,
han paa Rejser træffer, de særegne og forunderlige
Naturdannelserr der for hans ydre Øje ligesom
virkeliggør den Al-Enhed i Al-forvandlingen, den
Optøen af det Forstenede, paa hvilken hans. indre Øje
bestandig er fæstet. Jeg husker endnu den Forundring,
hvormed jeg i min tidlige Ungdom under Sysselsættelse
med Schack Staffeldt studsede ved, efter at have
læst Sonetten I en Dryppestengrotte at komme til
den næste I en Dryppestengrotte og straks derefter
til en tredje / en Dryppestenhule. Tager dette
ingen Ende? tænkte jeg. Men nej! den næste hed J en
Dryppestengrotte med et Naturtempel og saa fulgte
Vanvids Rige. I en Dryppestengrotte. Nu undrer dette
mig ikke mere. Dryppesten-grotten er Staffeldt det
haandgribelige Sindbilled paa det Al-Ene; her, hvor
Stenen synes paa Nippet til at forvandle sig til Dug
og Dunst, og hvor Draaben synes at være stivnet til
Arkitektur, har den grublende Digter følt sig mere
hjemme og mere opløftet end i Bøgeskoven eller ved
Sundets Strande. I en af disse Sonetter udbryder han
greben:
Stedse det i Undergang" sig skiller og i Ophav saraler
sig igen.
I en anden studser han ved den Blanding af
Tilfældighed og; Fornuft, der her har æltet Stenens
Dejg, i en tredje udtaler han Anelsen om, at Aander
ved at lytte til disse Stendugdraabers harmoniske
Fald kan indvies til at fatte Verdens Ideal. l
Virkeligheden var Naturidealet, som han opfattede det,
for ham virkeliggjort paa dette Sted.
Det vilde imidlertid give en altfor snæver og upoetisk
Forestilling om Staffeldts levende Natursans, hvis
man skildrede ham som fortrinsvis optaget af Særsyn
i lukkede Grotter. Denne Sans har givet sig saa
friske og levende Udtryk som nogensteds i Saadanne
Frembringelser, hvor den faar Lov til at udfolde
sig frit og kun udmunder i Digterens Naturfilosofi
eller Naturreligioa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
