Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Schack
Staffeldt
især hans Ungdomsdigte af klassiske Talemaader, hvis
blotte Betoning stundom forraader den Skrivendes
Uvidenhed. Staffeldt lægger f. Eks. Eftertryk paa
anden Stavelse i Evoe, Orgie*).
Noget langt Liv kan jeg for min Del ikke spaa den
Gruppe blandt Staffeldts Digte, som man med en
Fællesbenævnelse kunde kalde hans Ballader, ikke
blot fordi de hyppigt .haj bestemte Forbilleder
snart hos Oehlenschlager, snart hos Goethe, men
fordi den hele Kunstform var Staffeldt fremmed og
af ham kun tilegnedes for at tilfredsstille Tidens
Modesmag. Hvor han vil være nordisk, som i det af
Oehlenschlager paavirkede Digt Barden, minder han
om Kratzenstein-Stub. Næsten latterlig bliver den
forstandsdvrkende Staffeldt, naar han i Ballader som
*/
7
Den ottende Søn eller St. Jørgen fra S&en giver
sig ind paa Romantikens poetiske Troldetro og
Helgenkultus, eller i Digte som Ilderne giver
sig til i Schlegelsk Stil at forherlige Romanzia,
Middelalder, Korstog og deslige, saa han endog i en
Fortale (til Nye Digte) maa forsvare sig - Josef den
andens lidenskabelige Beundrer - mod «Tendens til
Katolicisme*. Nu og da lykkes vel et Digt i Romance-
eller Balladeform for ham, som f. Eks. det af Goethes
’Der Sanger* stærkt paavirkede Trubaduren, men hvad
originalt og blivende han har frembragt er af rent
lyrisk Natur.
Jeg vil til Slutning kortelig antyde, hvilket
Indbegreb af Stemninger, Følelser og Overvejelser der
udgør hans Omfang, og hvilke Evner til Skildring og
Selvskildring der paa det rent lyriske Omraade staar
til hans Raadighed.
* I højeste Grad pudserligt og yderst betegnende for
den poetiske Værdi af forældede Overnaturligheder er
det, at baade Staffeldt, Oehlen schlåger og Ingemann
(som F. L. Liebenberg gør mig opmærksom paa) er løbet
vild i «Dryader* og «Druider». Fra Staffeldts Haand
læstes i Poulsens Nytaarsgave for 1803 i fjerde
Strofe af Digtet Til Hjertet: «Eglmidens Skygger,
hvor Gysen betrygger Druidernes Bo», hvad Digteren
senere rettere ved Gennemsynet af sine omspredte
Digte. I alle Oehlenschlagers egne fem danske Udgaver
af Axel og Vatborg (og i hans første tyske) læses:
Druide !y syng med sagte Røst i Stammen Om det
ulykkelige Par i Nord For Sydens Hyrdepiger, mens du
ryster I Aftenvinden dine grønne Lokker.
I Ingemanns Digte II 1812 læses en Dialog mellem «
Elskeren og Druiden», og deri den Linie: «Hulde
Druide!». Anden Udgave (1817) har «Elskeren og
Dryaden» og «Dryas, du Blide!».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
