Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schack Staffeldt
361
O Nattens kyske Lys,
:dit Englesmil spire Fantasiens Blomster til et Eden!
Maaneiandskaber, Aftenbilleder, Solnedgange ligger
bedst for Staffeldts Stemning og Talent. Han elsker
og maler det døende Lys. Man se det fuldendte Digt
Aftenrøden, der begynder:
Rose i en Vase af Lazur, som af Solens Bølgegrav
fremstiger,
hvergang fra den sørgende Natur hendes Ven til andre
Verdner viger!
Ikkun Maanen, rødmende for dig, dristig i din
Purpurkalk nedskuer;
Himlens Stjerner langtfra holde sig, Elskere med
tause, dulgte Luer.
Og man sammenligne denne Strofe af et Brudstykke:
I Rosenblade falder Solen af, en Purpurkilde Jorden
o ver strø m ni er, i Espens Løv Bevægelsen kun
drømmer,
og hellig Taushed holder Jord og Hav,
eller Naturstemningen i Digtet Aftenhøjtid:
Solen daler, Natten aander Taage
ud fra Østen over Vang og Vig; Alting hviler, selv
fredløse Maage
dybt i Strandens Rifter skjuler sig.
Næppe Luftens matte Pulsslag bæver
i din lette Krone, stille Bøg! Rank, som Pillen,
Engens Damp sig hæver,
og den er Naturens Offerrøg.
Et fuldendt og for Staffeldt ganske særegent Natur-
og Stemningsbillede giver endelig det korte Digt I
Høsten.
Ren og ublandet Beskrivelse forekommer ikke hos
Staffeldt. Grubleriet indfinder sig (som i det
sidstnævnte Digt) i Regelen lige straks efter
Beskrivelsen, sædvanligvis rigtignok for paany som
f. Eks. i den tredje Strofe af I Høsten at glide over
i Lyrik. Et Digt af denne Art gør derfor Overgangen
til Staffeldts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
