Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Carsten
Hauch
Saaledes stilles Materialismen i Gabestokken,
og overfor den opstilles som den gode Magt den
mest udtrykkelige Aandstro. Med sin begejstrede
og stridbare Sjæl, med sin tunge, kejtede
og ubehjælpsomme Natur, der havde saa uhyre
Vanskeligheder at overvinde, der Intet opnaaede uden
som Resultat af en haardnakket og udholdende Stræben,
og hvem Intet blev givet uden som Kampens Løn, maatte
Hauch nødvendigvis kaste et sandt Had paa alt det
Talent, som er medfødt Lethed, og paa al den Filosofi,
der bestaar i matematisk retlinjet Forstandighed og
lader det ude af Betragtning, som den ikke formaar
at gøre klart. Vauvenargues har i sin Tid sagt:
La clarté est la bonne foi des philosophes, Klarhed
er Filosofernes Ærlighed; i Tyskland havde man paa
den Tid gærne hævdet: Dunkelhed er Filosofernes
Adelsbrev. Al den Utilfredshed med det gode og
klare, al den Uvilje mod den kolde Forstand og den
glatte Færdighed, som laa i Tiden, fandt sit Ekko i
den danske Digters Bryst, og saaledes gik det til,
at der næppe i hans Romaner og Dramer er et eneste
Grundtræk, der ikke forholder sig til den allerede
i hans allerførste Forsøg opfattede og fremstillede
aandelige Kontrast: Modsætningen mellem den letfærdige
Leven paa Livets Flade og den dybe Følelse af højere
Magters Eksistens, Modsætningen mellem en tør naturløs
Forstand og den dybe Grunden i Naturen, Modsætningen
mellem det, som bliver og varer, og det paa Tidens
Vande flydende og glimrende, som svømmer bort og
forgaar.*)
Hamadryaden fremstiller i Richard den rent aandelige
Søgen, modsat den blot praktiske og udvortes
Benyttelse af det fundne, som repræsenteres af
Frands. Naturens Aander aabenbarer sig for Richard,
og Egetræet skænker ham sine Sølvagern, men Frands gør
disse Sølvagern i Penge. Det er den samme Modsætning,
der fremtræder i Guldmageren mellem den teoretiske
Grunden over Naturunderet og den slette Begærlighed
efter Rigdom og Glans (hos Isak og Veronika),
hvilken sidste paany bliver Æmnet i Søstrene paa
Kinnekullen. I Slottet ved Rhinen staar den sunde,
umiddelbare Naturlighed hos Franziska, hendes kraftige
Sam-
*) Under sit Portræt skrev Hauch:
Enhver Forfatter, der tror sig miskendt af Publikum
eller af Døgnets Kritik, bør sige til sig selv: Er
det Nurnbergerarbejde, Du har leveret, da kunne Børn
rive det i Stykker: er det fastere bygget, da ville
de nok lade det staa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
