Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
395
en Roman af den Art, som man visselig ikke skriver
uden en virkelig levende Følelse for Ret og Uret, en
virkelig Kærlighed til Uafhængighed og et glødende
Had til Tyranni; men dog er denne Stemning ikke
Grundstemningen i Bogen: Den sluges af en anden:
Pater Vincents Historie er, siger han, saa langt
fra at være en Episode, at den snarere maa anses
for Digtets egentlige Midtpunkt, hvorfra det Heles
Gang bedst kan overses; thi ligesom han tvinges til
at opgive Maalet for sine Ønsker her paa Jorden
og først finder det igen i et højere Aandelige,
saaledes tvinges lidt efter lidt alle hans Brødre
til det Samme, og hans Historie bliver saaledes et
Billede paa hvad der sker med det hele Folk.
Opgiven paa Halvvejen! Forsagen istedenfor udholdende
Handling, Haab om Trøst i et Aanderige istedenfor
Kamp til det Yderste og istedenfor Overbevisning
om endelig Sejr i Virkelighedens eneste Verden -
deraf alt det Ængstelige, Afkald Givende, Grænser
Dragende hos Hauch! Overalt indskrænker han, i det
smaa som i det store. Ligesom han siger vanskelig
hvor han burde sige ikke, og bruger Ordet neppe hvor
han trygt kunde sige paa ingen mulig Maade, saaledes
tager han bestandig sin Harme og sin Stræben fangen
i Forsagen eller Opgiven. Han skriver f. Eks. i et
opbragt Øjeblik Saadanne Strofer som disse:
Mit elskte Land, hvor er dit Sejerssmykke, Som Du har
baaret i en svunden Old, Hvi taler hvert et Døgnblad
om din Lykke, Endskønt din Aand er vorden svag og
kold?
Hvad er den Frihed, som man vil Dig skænke? Kun den
at fejre Kongens Fødselsdag, Kun den at klirre med
Journalers Lænke, Hvor for en Styver sælges Landets
Sag;
Hvor man loyalt paa Trykpapir sig fryder, Naar fejge
Slaver slikke Fyrstens Spyt, Hvor købt Begejstring
sværmer for hans Dyder, Saa Løgnens Fader selv maa
sige: «Lyt!»
Hvad gavner det, at skønne Kræfter spildes, At end dit
Hjerte slaar ved Skjaldens Røst, Naar Fantasien fra
sin Tid forvildes Og drømmer kun om andre Tiders Lyst?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
