Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
403
disse Bevæggrunde i Forening bragte ham til -paa en
undertiden utroligt udvortes Maade at gribe Stoffer
i Flæng.
Han kunde i den Henseende begaa det Forbavsende. Kan
man kalde det Andet end gyseligt, at Stoffet til
Kvindehævn fristede Hauch paa hans gamle Alder
til en dramatisk Bearbejdelse, der da ogsaa faldt
ud til det Gruelige. Den Mangel i hans digteriske
Fremgangsmaade, hvorom den Art Fejlgreb kun er de
plumpeste Vidnesbyrd, bestod i, at han undertiden
mer eller mindre koldblodigt valgte sig et Æmne for
saa at underkaste det den poetisk-haandværksmæssige
Behandling. Han begreb ikke ret, at hvad det mest
kom an paa var at være ganske greben af Æmnet. En
Dag sagde han til mig: «Jég begriber aldrig ret hvad
andre Digtere siger om den Herlighed og Glans, hvori
Ideen staar for dem fra først af, og som saa tildels
skal gaa bort under Udførelsen. For mig har Ideen som
saadan aldrig været saa betagende; det er Udførelsen,
som er min stærke Side, især den dramatiske Patos.»
Han syntes ikke at føle, at den dybeste Patos er
den, som udspringer af det nære personlige Forhold
til Æmnet, og ansaa den Hede, hvori han kom under
Udarbejdelsen, for ligesaa poetisk som hin. Imedens
han da skrev, var han selv aldeles heftrykt over
det Arbejde, han havde for. Da Begejstringen var saa
glødende, mente han, at Værket ubetinget maatte blive
betydeligt. Han havde uden Skygge af Forfængelighed
en meget stor Selvfølelse som Digter.
Denne Selvfølelse var imidlertid som sagt ikke
ledsaget af et ligesaa stort Mod til at give sig selv
hen i Digtet. Det ejen dommelige Forhold, hvori han
stillede sig til sit Stof, holdt ham her tilbage. Han
kunde undertiden faa Lyst til paa Grundlag af en
aldeles flygtig Sympati at bygge et helt Drama. En
Uvilje over al den Falskhed, vor Civilisation
har i Følge, et romantisk Sværmeri for Beduinernes
Gæstfrihed var nok til at bringe ham til at forfatte
Et Eventyr i Ørkenen, et Værk af den Art, som maaske
kan gøre Lykke paa en Scene, men som ved Læsningen
virker tomt. Han kunde ligeledes paa den Tid, da man
mente, at den eneste Frelse for Poesien laa i Stoffer
fra den nordiske Oldtid, give sig til med Anstrengelse
at føle .sig ind i Saga-Aanden for i Kraft af Studium
at frembringe en Efterligning som Thorvald Vidførles
Saga. Den, som vil lære cle nordiske Sagaer at kende,
vil foretrække dem, der digtedes Anno 11-00 for dem,
der blev digtede 1849, og den, som vil lære
Hauch at kende,
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
