Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
R. S. Ingemann
Egenskaber virker i Elverhøj denne Helt,
men som Herrens Salvede, hvis buldrende Vrede
imponerer et Pigebarn:
O Herrens Salvede! jeg kender dig,
Hvor var mit Øje blindt for dine Straaler
Alt siger mig, at du Monarken er.
I Syvsoverdag har Heiberg fremført den sidste sande
Politiker paa Danmarks Trone Valdemar Atterdag, der
mere end tredive Aar igennem ved Kamp og Køb, ved Magt
og List, ved Energi og Diplomati generhvervede sig
det ene tabte Stykke Land efter det andet, til Riget
atter var en Virkelighed. Men paa Politik forstod
Romantiken i Danmark sig ikke, end ej paa national
Politik. Som Politiker var Valdemar Atterdag ikke
poetisk, Hvad Heiberg kunde bruge af ham var kun den
følsomt-romantiske Opdigtelse om hans Forhold til
sin Tiptipoldefaders gamle Kæreste Tove; Valdemar
elsker Enhver, der bærer hendes Ring og bliver
saaledes ren Automat i sine Sympatier - det Eneste,
der sysselsætter ham.
Det kan da ikke undre, at Valdemar Atterdag, som
han var, endnu mindre bliver et Mandsideal for
Ingemann. Han behandler denne Konges Tidsalder i
Prins Otto af Danmark; men han tager ingenlunde ham
til sin Helt. Han nærer endog stærk Uvilje imod ham
som ufrom og som kløgtig. I Stedet indfører han en
Broder til ham, den blege stille fromme Korsridder,
Prins Otto, om hvem Intet vides uden at han fik Rank
i en taabeligt indledet Fægtning med Grev Gert og
blev a åndssløv i et paafølgende Fangenskab. For at
forsørge ham fik Valdemar ham i sin Tid ved Salget
af Estland optaget i Marieriddernes Orden; deraf
Korset paa Brystet og de øvrige lignende Træk, som
fortryller Ingemann, der forøvrigt kosteligt lader
Otto fordømme hint Salg af de brave Estlændere, disse
tro Undersaatter - der i Virkeligheden, og med god
Grund, afskyede det udsugende danske Herredømme.
Denne Otto er Ingemanns Munkeridder-Ideal. Hans
andet Ideal er Nils Ebbesen, om hvis Daads egenlige
Beskaffenhed vi intet Sikkert véd. Han vedgaar i
et Brev paa Aabo Sysselthing 1337 paa anden Mands
Vegne at have pantsat en vis Stig Andersen noget
Gods. Hvitfeldt fortæller, at Nils havde havt en
Trætte med Stig for Grev Gert og at han havde følt
sig forurettet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
