Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. S. Ingemann
453
utrolige Paahit for Effektens Skyld. Endelig
her som i de historiske Romaner det videst drevne
Fædrelanderi. Den Danske banker i ethvert Slagsmaal
enhver Fremmed, hvem det saa er.
IV
Vi saa’, hvorledes Ingemann i Benyttelsen af vor
Middelalders Folkeviser har oversprunget Alt, hvad
der afgav en kraftig Virkelighedsskildring, og i sin
Angst for Raahed har givet sig til at «idealisere*
paa en saare mat og lidet sanddru Maade.
Der er i dette Forhold noget for Ingemann Typisk. Den
især ved Hartmanns skønne Musik saa yndede Digtkrans
Salomon og Sulamith staar netop i samme Forhold til
Sangenes Sang som de middelalderlige Skildringer i
Vers og Prosa til Folkeviserne. Ja den staar endnu
ganske anderledes tilbage for sit Forbillede. Den
skamskænder det.
Naar man mindes, at denne Gruppe Digte er skrevet
af en Digter, der langt fra at staa kold og fremmed
overfor den jødiske Oldtids Aand, indbildte sig,
at den havde aabnet ham sin Helligdom, saa er det
rent ud forfærdende at efterspore den sansefjendske
Aandløshed og Marvløshed, hvormed han har omkalfatret
hint henved 2700 Aar gamle Vidunderdigt, og i dets
Sted sat sin tynde Klimpreri. Der- er næppe en Tone
i hans Gengivelse deraf, som ikke er falsk.
Af Indledningen, et Kor, over hvilket der er
en østerlandsk Haremsstemning, har han Intet
forstaaet. Af den Glød og Duft, som er deri, begriber
han Intet. Men det er, som manglede han selve Organet
for den Poesi, der ligger i hver Sætning, Pigen fra
Sulem siger.
Blot et Par af hendes Udsagn: «Jeg er sortladen,
men dog smuk, I Jerusalems Døtre, som Kedars Telte,
som Salomos Tæpper. Ser ikke paa, at min Hud er lidt
mørkladen. Solen har brændt mig. Min Moders Sønner,
som ikke holdt af mig, sendte mig ud at vogte deres
Vingaard. Ak min egen Vingaard har jeg daarligt
vogtet.» Eller denne: «Medens Kongen er ved sit
Gæstebud, udaander min Nardus sin Duft. Min Elskede er
mig en Myrrhapude, som hviler mellem mine Bryster. Min
Elskede er en Klynge Jasminer fra Engaddis Haver.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
