Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
477
og naar han saa som i Børnevaudevillen Dyrehavsrejsen,
der aabner Vaudevillernes Række, satte sig paa sin
Vogn og, omringet af sit Kor af halvvoksne unge
Pigebørn, standsede ved Bakkens Fod, da tog han sin
ærværdige Doktorhat af Hovedet, svingede den i Luften
og istemmede, som der staar i hans Vise:
Jetzt ist, Hurra!
Der Doctor da,
Her Bakken er, som han vil gæste.
Fra denne Dyrehavsbakke hentede han ikke mindre
Fru Bittermandel og Hr. Zierlich end Klatterup og
Trop; hvor han derimod som i Et Eventyr i Rosenborg
Have slet ikke forholder sig satirisk til sin Tid,
men stærkest bringer det Komiske frem i Karikaturer
(Vinter og Madam Sørensen), har hans Frembringelse
ringere Værdi. Medens Holbergs Talent er saa afgjort
komisk, ,at selv den stærkeste og dristigste Karikatur
næsten bestandig lykkes for ham, er hos Heiberg
de latterlige Figurer mest fortrinlige, naar det
Komiske i dem har indgaaet en kemisk Forbindelse
med en anden Egenskab, som f. Eks. det Godmodige,
Troskyldige, Følsomme, Yndefulde, Tiltrækkende eller
Pirrende. Link er rørende komisk, Trop er hjærtelig
pudsig, Christines pikante Uskyldighed er sat i et
latterligt Lys: overalt er det Komiske her mættet
med et andet Grundstof, har indgaaet en inderlig
Alliance, en højere Forbindelse med det musikalsk
eller poetisk Skønne, der adler og svækker det. Af
Saadanne Forbindelser kan det Komiske indgaa utallige;
der gives næppe et eneste .æstetisk Element, lige
indtil det Tragiske, hvormed det ikke kan forene
sig. Men hos de forskellige Nationer tiltrækkes det
af forskellige Substanser; hvert enkelt Folk har sin
oprindelige Synsmaade af det Latterlige.
Her er et endnu ugjort Studium at gøre. Man kunde hos
de forskellige store Menneskeracer undersøge Graden
og Arten ja f deres Sans for det, der forekommer os
komisk. Den maa nødvendigvis have et ganske andet Præg
hos Kinesere end hos Inder, hos en lidenskabelig Race
som den semitiske end hos en bøjelig og tankesmidig
Race som den ariske. En Nations hele Livsanskuelse,
dens Forestilling om Liv og Død, om Pligt og Ære,
dens Udviklings- og Kulturtrin indvirker her. Der
gives Folkeslag, der som Tyrkerne næsten aldrig ler,
fordi de holder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
