Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
J. L. Heiberg
Kærlighed under Æstetiken. «Denne Overgang fra Natur
til Kunst er Kærlighed^ hvis Teori (om man saa tør
kalde den) fornemmelig henhører under Æstetiken eller
Videnskaben om det Skønne».
Som man ser, mangler den Heibergske Æstetik helt og
holdent en Fantasilære. Det er forsaavidt naturligt
nok, som jo den absolute Aand udretter Alt igennem
Beaandelsen. Derfor faar vi heller ingen Antydning af
en Fantasiens Historie; Begreber som Renæssance eller
Roccoco forekommer ikke og Kunstudtryk som klassisk,
romantisk forklares derfor i Grunden aldrig, skønt
det Romantiske stadigt fremstilles som Nutidens Ideal
og det Poetiskes Højdepunkt.
Heiberg føler ikke, at han ved at lade Skønheden
udenfor Kunsten stanse med Menneskeskikkelsen, ved
altsaa ikke at medtage Stemningslivet $om elementær
Skønhed eller Kunststof, ganske berøver Musiken den
Genstand og at han endvidere ved at forbigaa det hele
Menneskelivs spredte Skønhed i Samfund og Historie
ganske berøver Poesien dens Æmne. Han føler ikke,
at han lige saa godt kunde have brudt af allerede
ved Elementerne til Symmetri i den uorganiske Natur,
og kunde have ud-raabt: Disse Elementer behandler og
udvikler Bygningskunsten.
Men dette hænger sammen med, at det for Heiberg som
for alle de danske og tyske Romantikere i Grunden
er en helt fremmed Tanke, at Poesiens Opgave skulde
være denne simple: en fortolkende Fremstilling af
Menneskelivet. Saa utroligt det klinger: det er for
Heiberg slet ikke dette, det gælder om. Spørg ham:
Hvad skal Poesien fremstille? og Svaret vil lyde:
Det Poetiske.
Det Poetiske er umiddelbart som Stof noget Skjult,
Fint, en Duft, en Stemning. I sit Væsen er det
ikke andet end det Skønne, der er ét med det Gode
og Sande. For Digteren er Menneskelivet kun et
Fremførelsesmiddel til at faa det Poetiske frem,
og kan han skyde en Genvej til dette, til Duften,
til Idéen uden om det fuldblodige Menneskeliv -
saa meget des bedre l Saa er han en ikke stoflig men
tankeskuende Digter.
Her allerede skimtes Aarsagen til, at dette
Poetiske hos de mere filosofiske Romantikere, som
Schack Staffeldt eller Heiberg selv, fortyndedes
til Idéen, hos de mere seminaristiske Romantikere
gjordes enstydigt med Religionen, saa Retningen hos
nogle udmundede i spekulative Dramer, hos andre i
opbyggelige Ro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
