Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Bødtcher
541
Ingen religiøse Brydninger i de Samfundslag, .som
alene regnedes med: man levedex hen i en stille
tvivlende Ligegyldigheds-Stemning, der aldrig blev
til mere, og som paa det nøjeste var forenet med
en stille Ærbødighed, der heller ikke blev til
mere. Der gaves ingen sociale Spændinger eller
Kampe. Forskellen mellem Stænderne i Kjøbenhavn var
kun den, at Haandværkerne spillede Privatkomedie i
en Stald i Pilestræde eller paa et Loft i Adelgade,
medens Borgerstandens dramatiske Foreninger, Thalia,
Borups Selskab, Dramatisk Prøve o. s. v. havde deres
finere Privatteatre i Klosterstræde, i Thott’s Palæ
og saa fremdeles.
En eneste fælles Dilettantisme forenede alle
Stænder. Det var den Tidsalder, i hvilken de
bestandig borgerlige, bestandig selskabelige,
bestandig venskabelige Selskaber blev stiftede;
Rahbek laa endnu i Luften, skønt Oehlenschlager
havde renset den med sin Torden. Man bevægede sig i
det attende Aarhundredes selskabelige Former, skønt
man havde erklæret dets Tidsaand Krig; man forenede
paa en ofte højst selvmodsigende Maade det attende
Aarhundredes godlidende Menneskevenlighed med det
nittende Aarhundredes Romantik; man bar Aladdins
Turban til Rahbeks Vinterfrakke. Man sang nu som
før sine Viser i Selskab, kun at Viserne ikke mere
var Selskabsviser, men personlige, erotiske Digte
uden Omkvæd eller Kor. Dog skrabede man Poeten
en lille Smule, fandt man Klubdigteren under
Trubaduren. Skulde jeg nævne en Repræsentant for
dette Selskabelige i Slægten, saa kunde jeg nævne den
ældre Abrahams, som hans egne Erindringer skildrer
Manden. En elskværdig, begavet, beskeden Mand uden
udprægede Overbevisninger eller uomgængeliggørende
Formaal! Det fuldkomne Selskabsmenneske; han taler
fire, fem Sprog og deres Mundarter lige fortrinligt,
er straks hjemme i forskellige Lande, synger sig
med sin smukke Stemme ind i talrige Krese, færdes
utvungent ved Hoffer og blandt Kunstnere, hos Prinser
og hos Købmænd, forklæder sig, opfinder Selskabslege,
ser Komedie og spiller Komedie, har lige udprægede
Talenter som Sanger, som Skuespiller og som Professor
i Sprog, bliver ikke desmindre en flnk og nidkær
Notarius publicus og har, naar han opgør Summen af
sit Liv, titusind Anekdoter og vittige Indfald at
fortælle. Abrahams er en typisk Skikkelse, fordi
der er et Stykke x\bra-hams i de fleste af Tidens
optrædende Personer: hvad der hos ham er det hele
Væsen, det er en enkelt Side af Væsenet hos de andre
lige fra den gamle Rosenkilde til Orla Lehmann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
