Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - IV. Polakker og Franskmænd. Ustadighed, Dilettantisme. Livsglædens febrilske Beskaffenhed. Nationalfølelsens Styrke og Pirrelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke i Frankrig, unge Piger paa en Snes Aar, der taler seks
Sprog til Fuldkommenhed, saa at sige uden fremmed Betoning.
Næsten enhver ung Mand eller Kvinde af de højere Stænder
kender Europas vigtigste Hovedstæder og kender de indflydelsesrigeste
Literaturer i et ikke ringe Omfang. Saavel den lidenskabelige
Rejselyst som Dannelsens deraf følgende Mangesidighed
er i høj Grad ufransk. Polakken udvider sin Synskres og
formindsker sin Hjernekraft ved at lære fire eller fem fremmede
Sprog; Franskmanden er i Regelen uvidende eller særkyndig.
Dog den mest paafaldende Forskel ligger sikkert i Forholdet
mellem de to Køn. Som den polske Folkekarakters Grundpræg
gælder en vis Forening af Blidhed og Energi. Men hvad der
giver den polske Karakter og særlig den polske Fædrelandskærlighed
i dette Aarhundrede sit særegne Stempel, det er det kvindelige
Elements Overvægt over det mandlige.
At Forholdet mellem Mand og Kvinde er meget forskelligt
i Polen og Frankrig, det spores hurtigt i den daglige Samtale.
Medens Tonen mellem franske Mænd, saa snart Talen kommer
paa Kvindekapitlet, altid er yderst fri, undertiden for den
Fremmede frastødende og overhovedet uhøvisk, lægger Polakkerne i
Omtalen af Kvinder i Reglen Varme, ofte Ømhed eller Overbærenhed,
men, saa vidt jeg kunde skønne, sjældent Letfærdighed
for Dagen.
Jeg har hos en italiensk Forfatter fundet en Bemærkning,
der muligvis rammer den dybere Grund dertil. Han mener, at
medens hos de germanske Folk Manden i Reglen er mere begavet
end Kvinden, og medens hos de romanske Folk Mand og
Kvinde i Gennemsnit staar paa samme Jævnhøjde i aandelig Evne,
er hos Polakkerne, som det mest ejendommelige slaviske Folk,
Kvinden afgjort Manden overlegen. Hvis man hermed ikke tænker
paa Opfindelses- eller Frembringelseskraft, vil man føle sig
slaaet af disse Ord. Det skorter visselig ikke Mændene i Polen
paa Lidenskab, paa Mod og Energi; men det synes som om
Kvinderne har mere. Det skorter ikke Mændene paa Aand og
Vid, paa Handlekraft og Frihedskærlighed; men det er, som om
Kvinderne havde mere. Man har under Polens store Opstande
set dem indgaa Sammensværgelser, gøre Krigstjeneste og tit nok
frivilligt ledsage deres Elskede til Sibirien. Mickiewicz’s Grazyna,
der til Hest anfører en Hærskare, har havt Efterfølgerinder i
dette Aarhundrede. Berømt fremfor alle er Emilia Plater, en ung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
