Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - V. Sammensmeltningen af alt Polsk til Et. Bekendelser og Partier. Polen et Sindbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skammens officielle Kittel, den politiske Fangedragt, betragtes
som ærefuld.
Ethvert Barn, der i Warszawa daglig gaar forbi Paskiewicz’s
Monument; ethvert Barn, der stadig ser Obelisken med Forrædernes
fremhævede Navne, vænner sig fra den spæde Alder af
til den Tanke, at de, hvem Magthaverne hædrer, i Reglen ikke
er de bedste Mænd, og de, hvem de forfølger, i Reglen ikke de
ringeste.
Det, som er Kærnen, den sande Kærne, i den kristelige
Lære, den sanddru Vurdering af denne Verdens Hæder og denne
Verdens Skændsel og denne Verdens Retfærdighed, eller af hvad
virkelig Storhed og virkelig Lavhed er - denne sanddru
Vurdering kan her Enhver, selv den svagest begavede, paa sine
Fingre. Hvilken Skole for Livet! - Polen er det eneste Land,
tror jeg, hvor den oprindelige Kristendom endnu eksisterer som
Samfundsmagt og det ligeligt for Kristne og Ikke-Kristne.
Polens Navn findes ikke paa Europas Kort. Polens Folk
regnes ikke med blandt Europas Folk. Dets Sønners og Døtres
Frihed og Velfærd er i fremmede Magthaveres Vold. Dets Sprog
forfølges og undertrykkes.
Dette Folk har blandt Jordens Mægtige ikke en eneste Ven,
derimod virksomme, yderst virksomme og rastløst arbejdende
Fjender, og dets Ulykke er den, at dets Fjender er de ubetinget
mægtigste Mænd i Verden.
Til Gengæld har Polen, tror jeg, i alle Jordens Folkeslag
de Bedste til Venner, de Menneskeligste til Venner.
Polen frembyder Skuet af et Folk, der ikke blot er dødsdømt,
men, som Cherbuliez har kaldt det, levende begravet og
som trods Alt bestandig løfter Laaget paa sin Kiste i Vejret, og
viser, at dets Livskraft endnu langtfra ikke er udslukt.
Man møder her et Folk, i hvilket hver Nerve er spændt,
fordi det Dag ud, Dag ind kæmper for sin Tilværelse, i Stedet
for, som andre Folkeslag, at nyde den. Man ser her et Folk,
som ganske er gaaet op i sin nationale Sag, og dog er denne
nationale Sag ikke andet end Menneskehedens, den almenmenneskelige
Sag.
Man elsker derfor Polen ikke som man elsker Tyskland
eller Frankrig eller England, men som man elsker Friheden.
Thi hvad er det at elske Polen andet end at elske Friheden, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
