Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - II. Mændene. Polske Idealer, Dyder og Laster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Middel, yderst sjældent et Maal; Arbejdet en halvvejs
beskæmmende Tilflugt, aldrig sit eget Formaal.
Man vilde nyde Livet, ikke fortjene Brødet, og endda mindre
nyde det end leve det i en stor Sorgløshed.
Det Nyttige er i dette Land altid først kommet i anden
Række, tit i tredje.
Ikke at man satte sin højeste Interesse ind paa en ideal
Genfremstilling af Livet, som Italien under Renæssancen gjorde
det, da det gik op i sin udødelige Kunst. Nej, Maalet var her
Livet selv gjort til en Fest, som en virkeligt stor Herre gav andre
store og smaa Herrer med deres Damer.
Gæstfriheden er et væsenligere Træk i det polske Liv end i
andre Landes. Dèr er man kun gæstfri, hvor man keder sig;
her er man gæstfri uden at kede sig. Det at krympe sig ved at
vise Gæstfrihed, er her Spidsborgerlighed; det at krympe sig ved
at modtage Gæstfrihed, selv en storstilet, er ogsaa Spidsborgerlighed,
thi det viser, at man anslaar den i Penge.
Endogsaa Krigen var i det gamle Polen festlig. I Krig
havde de polske Ryttere store Vinger paa deres Kyradser, store
virkelige Strudsvinger paa Sadlerne, og det forstaar sig, at
Fjerbusken aldrig fattedes.
Og hvor skøn og rig var ikke den polske Dragt i Fred.
At denne Maade at klæde sig paa nogensinde skulde have været
praktisk, er lidet troligt, men hvilken glimrende Overdaadighed!
hvilken underfuld Pragt i disse Skærf med deres Sølv og Guldbrokade,
der gaar mangfoldige Gange om Livet, hvilken fin og
fornem Skønhedssans i disse Silkebroderier! Den, der har baaret
et saadant Skærf om Livet, har havt et stadigt Indtryk af Lykke.
Livsfylde, Velvære. Dette er ikke Flitter som saa megen fransk
Pynt i hine Dage, men solid og varig Pragt.
Og som den enkelte mægtige Mand i dette Folk ikke har
levet for sig selv alene, ikke har sluttet sig inde, saaledes ikke
heller det hele Folk. Man tænke blot paa to Saadanne Træk
som disse: at Polen aabner sig for Jøderne i Middelalderen og
at Johan Sobiecki frelser Wien fra Tyrkerne, to sjældne Træk i
Europas Historie af religiøst Frisind og politisk Ridderlighed.
Men Idealer, uegennyttige Idealer er en Overdaadighed, der
hævner sig paa et Folk, omtrent som Nationallasterne gør det.
De Folkeslag, som i deres Følelsesliv naaer til nye religiøse
Idealer, eller som i deres Tankeliv hæver sig til nye Højder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
