Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - V. Censurkomiteen. Vanskeligheder ved at opnaa Tilladelse til at holde nogle Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Indtryk fra
Polen
Senatorer, gamle Generaler, Censurpræsidenten,
Teatrets Præsident, ventende pao deres Tur, op og ned
i deres Uniformer. Midt i Salen stod en ung russisk
Kavalleri-Officér, Gurkos Adju-tant, slank og smuk,
der med de andre Russere talte flydende Fransk med
stærk russisk Betoning, og slog Hælene sammen, saa
Sporerne klirrede, øvede sig paa Dansetrin, syntes at
drømme om Hofballerne i St. Petersborg. Ham forebragte
jeg min Anmodning om Foretræde. Jeg mødte ubetinget
Afslag. Audienstiden var fra KL et af, og Klokken
var nu fire Minutter over et. Paa min Indvending,
at jeg ingenlunde ventede at blive indladt først,
faldt Svaret, at Listen over de Audienssøgende
straks efter Kl. et sluttedes og indsendtes til
Generalguvernøren. Da jeg ligefuldt erklærede ikke
at ville gaa, men fast besluttet, som jeg var, paa
at bane mig Vej til General Gurko, roligt tog Plads
paa en Sofa og ventede, kom en Polak med en stor
Stjerne hen til mig og spurgte mig, om jeg maaske
stod paa Petitionairernes Liste-, Meningen var:
paa Listen over de simple Ansøgere i Forsalen. Da
jeg svarte Nej, lovede han at sætte mig øverst paa
den. Saa vilde Generalen, saasnart han var færdig med
de private Audienser og traadte ud af sine Gemakker,
først henvende sig til mig.
Mere end tre Timer maatte jeg vente. Saa kom
Generalen med sit Følge: «De vil tale med mig? Deres
Anliggende?* - Jeg forebragte min Anmodning om at
turde tale i Marts, da Februar var næsten udløbet. -
«Mafs c’est font simple.» - Jeg forklarede, at jeg
var stødt paa Hindringer, der var uovervindelige
for mig. - «Hvem forbyder Dem det da?» - «Deres
Ekscel-lence! der behøves intet Forbud. Men jeg
behøver en Tilladelse, og man giver mig den ikke.» -
«Godt! jeg tillader Dem det.» - «Man vil ikke tro mig,
medmindre jeg medbringer et skriftligt Ord fra Deres
Ekscellence. Jeg har en skreven Anmodning, som jeg
har rettet til Dem, her.» - Han tog Brevet og min
Blyant og skrev tversover Papiret: Befalet. Gurko.
Hovedvanskeligheden var saaledes lykkeligt ryddet
af Vejen. Men endnu var det umuligt at bekendtgøre
Forelæsningerne, da den russiske Tekst endnu ikke
var kommen tilbage fra Apuchtin.
To Gange søgte jeg personligt Foretræde hos ham; begge
Gange fik jeg gennem hans Næstkommanderende Svaret,
at Hr. Apuchtin ikke kunde modtage mig, men at han
selv læste mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
