Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - VII. Tilstandens sjælelige Virkninger paa de Unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
87
Krakow, er en romantisksindet Akademiker af den gamle
Skole, hvis Retning med Aarene bliver stedse’mere
yderligtgaaende katolsk. Romerkirkens Aand i Krakow
virker næsten saa hæmmende som Regeringstrykket i
Warszawa. Og naar Tarnowski optræder som Forelæser i
Warszawa nødes han til at virke ved en rent udvortes
og formel Veltalenhed.
Det er overhovedet en Overtro, som maa opgives, [den
at raa, udvortes Magtmidler skulde være uvirksomme,
naar Talen er om at kue eller nedbryde en Folkeaand.
Censuren er endda kun det aandigste af de brutale
Midler, Magthaverne besidder dertil.
Et mindre aandigt og end virksommere er
Ejendoms-Inddragelserne. Efter Oprøret 1863 har
man inddraget alle de Godsejeres Grund og Jord, som
deltog i det eller mistænktes for at have skænket
det Velvilje og Bistand. Jeg kender en Mand af gammel
litauisk Fyrsteslægt, som besad en fyrstelig Formue
og som nu efter et tyveaarigt Ophold i Sibirien
er indskrænket til at leve af en lille Plads i en
Bank. Jeg kender en Dame, der var Arving til en
Ejendom af Millioner Rublers Værdi, men hvem man
har berøvet hendes Arv med den Paastand, at Bønder
paa hendes Onkels Gods havde givet oprørske Bander
Levnedsmidler.
Selve Jordens Inddragning er naturligvis ikke af
afgørende Betydning, saa længe Bonden bliver derpaa
og vedbliver at være polsksindet. Men Bonden søger
Rusland paa alle Maader at vinde. Man har ophævet
Livegenskabet, hvis Ophævelse, som det iværksattes
af Polakkerne selv (ved Forfatningen af 3. Maj
1791) man havde sat ud af Kraft, og har i rigt Maal
udnyttet Bøndernes gamle Had til deres Herrer. Og
naar Weichselover-svørømelser ødelægger Landet,
rejser Generalinde Gurko omkring og fordeler i
Hundredtusindvis Rubler, som gives af den kejserlige
Kasse, til Bønderne, der sammen med Velgerningen
modtager en Opfordring til at nære Taknemmelighed mod
Czaren, deres Fader - en Opfordring, der ofte slaar
an.
Ogsaa Forvisning til Sibirien er et kraftigt
Virkemiddel. Der er ingen Tvivl om, at Blomsten af
en hel Slægt, den foregaaende1 polske, næsten alle
de, som udmærkede sig mest ved Mod og Forstand og
Begejstring, er døde deroppe. De, som er vendte hjem,
har ofte tilsat noget af deres Klarsyn. De er ikke
sjældent blevne staaende paa det Punkt, hvorpaa de
stod, da de forlod Polen. Jeg kan nævne to Skribenter
som Eksempel. I
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>