Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - IV. Kirkefest og gejstligt Maaltid. Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Indtryk
fra Polen
Lige op ad Kirken har dens Murmester, som netop
i disse Uger foretager en Udbedring af den, for
at vise sit fromme Sind rejst et Kapel med stort
Træ-Krucifiks., der er et sandt Uhyre af Smagløshed.
Al Kunstsans, al Skønhedssans er her slukt i det
menige Folk. Hvor var i gamle Dage Skønhedssansen
levende hos det, hvor smuk og klædelig var ikke
Nationaldragten, som Russerne nu paa det Strengeste
har forbudt! Hvor smukt er ikke Galiziens Bønder endnu
klædte i deres hvide Frakker, smykkede med Rødt, og
med deres store Filthatte! Her bærer Bonden nu den
skrækkeligste Kasket og en Dragt uden Snit og Særpræg,
medens Konerne og Pigerne, hvem rnan har berøvet deres
klædelige og smukke Nationalklædebon, med Forkærlighed
hyller sig i hvinende Gult og skrigende Grønt.
De gik om og saa paa de udstillede Genstande og
købslog; købte sig ogsaa hist og her noget Bagværk og
noget af den trods Forbudet falbudne Frugt. Men den
forbudne Frugt har jo her som andensteds ikke mindst
Tiltrækning. Her fra Gaarden af var der opslaaet en
Bod, hvori vederlagsfrit udbødes Flasker med kogt
Vand, som var gjort velsmagende ved en Tilsætning
af Pebermynte, Saft eller Brændevin; det gjaldt om
at forhindre den farlige Vanddrikning. Bønderne lod
sig det mod Forventning smage.
I flere Timer allerede havde vore Damer trods Varmen
og den skrækkelige Luft holdt ud i Kirken i deres
Stol. Vi Mænd gik først derind til allersidst for at
høre «den store Messe*. Det Skue, Kirken frembød,
set fra Alteret af, var yderst broget. Nærmest bag
den messende Dekan de fornemme Damer med enkelte af
deres Mænd fra de omliggende Gaarde; de var festligt
klædte, men deres Andagt syntes ikke stor. Saa
Bønderne, Mænd, Kvinder og Børn, Hoved ved Hoved,
saa mange Kirken kunde rumme, i det kunstige Lys af
Lamper og Kerter, der blandede sig med Dagslyset,
hvide, gule og lyserøde Hovedtøjer og deriblandt brune
Mandsansigter med tykt, langt Overskæg, alle paa Knæ,
saa rejsende sig, saa atter bøjende Hovederne for
at synke i Knæ, nejende sig som Aks paa Marken for
et Vindpust. Over dem brusede Kirkesangen, et af de
ældste polske Sprogmindes-mærker, Tekst og Melodi
fra det 10de Aarhundredes Slutning, simple Ord:
«Hellige Gud, mægtige Gud! Frels os fra Pesten,
fra Hungersnød og fra Krig, Gud, som er Magten l»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
