Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - VI. Polen og Frankrig, Polen og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Indtryk
fra Polen
alle sammen et Stænk af Fantasteri - hvorfor er vi da
blevne det ulykkeligste af alle Jordens Folk? Eller
har der nogensinde i Verdenshistorien eksisteret et
Folk saa ulykkeligt som vort?»
«Jeg tvivler derpaa, med mindre man vil nævne det
jødiske, der end ikke længer er et Folk.»
«Er det da ikke utroligt, umenneskeligt, at det hele
Europa har tabt Interessen for os, at Ingen, Ingen
rører en Finger for vor Skyld. Om Delingsmagterne
nytter det jo ikke at tale. Men er det ikke en
Forsmædelse at se Frankrig, Frankrig, som vi har
dyrket, for hvilket vi har kæmpet og blødt, liggende
paa Bugen for vore Tyranner? Der gives ikke i det
menneskelige Sprog noget Ord, som udtrykker den
Foragt, som jeg, som vi alle, nærer for det nuværende
Frankrig.»
Fru Halina overdriver ikke synderligt. Hun har
Ret. Der er ét Træk, man finder hos enhver Polak
og enhver polsk Kvinde, Foragten for Frankrig
i dets underdanigt begejstrede Holdning overfor
Rusland. Ingensteds kender man Frankrig bedre end
her; man er opdraget paa Fransk, har Fransk til andet
Modersmaal, læser og paaskønner franske Bøger niere
end alle andre Landes. Frankrigs uværdige Ydmygen-sig
for Rusland har netop derfor saaret saa dybt.
Intet Folk i Verden har troet paa Frankrig og
ofret sig for Frankrig som det polske. Man læse
Henri Houssaye’s 1814. Saa tit det gælder den
sidste Yderlighed, det mest fortvivlede Angreb eller
Kejserens personlige Frelse, maa de polske Lansenerer
frem. De og den gamle Garde er altid det sidste Haab;
de svigter aldrig.
En polsk Kvinde, endda en Kvinde, som Napoleon ikke
havde vundet, men overrumplet, og hvis Beundring
aldrig blev til Elskov, var den eneste, der efter
hans Fald besøgte ham paa Elba.
Nu er Polen saa glemt af det franske Folk, at dets
Navn aldrig nævnes. Man véd intet om Polakkerne,
og umuligt er det at faa blot en Artikel om deres
Lidelser optaget i en fransk Revy. c Fuld som en
Polak» (soul comme un Polonais) er den eneste Vending
i Sproget, der er bleven tilbage i vore Dage, svarende
til den dumme danske Talemaade «at leve paa Polsk».
Vi har oplevet at læse i de franske Blade i Anledning
af de hyppige Ministerskifter: «Hvad maa vore Venner,
Russerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
