Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Fjerde Indtryk (1899) - II. Krakow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
147
Chargé d’affaires og de franske, østerrigske,
schweiziske, belgiske Legationssekretærer, da Talen
faldt paa ham, havde vist sig fuldt bevandrede
i hans Skrifter. Naturligvis har hans Stilling i
Østerrig 1867 som Beusts Sekretær, hans Lod og Del i
Udskiftningen mellem Østerrig og Ungarn tilligemed
hans Bog De to Kanslere (Bismarck og Gortschakov)
bidraget sit til at holde Diplomaternes Øjne
fæstede paa ham. - Der var en tungsindig Stemning
i Sygestuen. Han syntes at nære ringe Haab om
Helbredelse. Jeg skyldte ham Tak for det Udbytte, jeg
har havt af hans Studier over Krasinski; det forekom
mig imidlertid, som havde Nationalfølelsen nu hæmmet
og indskrænket hans Frisind. Alt gik tilsidst op i
den vemodige Følelse, af at jeg neppe saa ham igen.
Om Aftenen foranstaltede Kunstnerklubben en Festlighed
for mig. Den gamle Kossak, Klubbens Formand,
Malerpatriarken, førte mig tilbords og holdt paa
et Fransk, han opgravede fra sin Ungdoms Studietid
i Paris, en hjertelig Tale. Han sagde deri bl. A.:
Se, hvad Sprogundertrykkelse nytter! Fra vor Barndom
af har man tvunget os til at lære Tysk og tale Tysk,
og hvad er Følgen, at vi alle taler Fransk med enhver
Fremmed - Man udnævnte mig til Æresmedlem af den
literære og kunstneriske Klub, og Kossak lovede
selv at dekorere Medlemsbrevet til mig. Han kom
ikke dertil, thi en Maaned efter var han ikke mere
blandt de Levendes Tal. Han var en ypperlig Dyrmaler;
han havde studeret Hestens Karakter og Bevægelser
som ingen anden; hans berømtere Søn med sit rigere
dramatiske Talent vil bevare Navnet mod Forglemmelse
i Polen.
Af Deltagerne var fremtrædende den unge Professor i
Literaturhistorie ved Universitetet, Ziedochowski,
en fin og samvittighedsfuld Aand, iøvrigt troende
Katolik. Megen Stemning udbredte den unge poloniserede
Franskmand Paul Rongier, Lektor i det franske Sprog
ved Universitetet, den eneste i Kresen, der talte
Pariserfransk og som forenede fransk Ynde med polsk
Hjertelighed. Endelig spillede Musikeren Bielicki,
en smuk og livlig Mand, der havde været Gades
Gæst i Kjøbenhavn og havde studeret skandinaviske
Folkemelodier, afvekslende henrivende Kompositioner
af Szopen (Chopin) og svenske Folkedanse, til der
udbredte sig en fin og flygtig Stemning af Musik,
Sværmeri, indbyrdes Hengivenhed, Broderskabsfølelse i
Salen, saa der kom som en let Duft af Lykke i Luften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
