Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Indtryk fra
Polen
forstaaet, hvad Foraar vil sige. Under vor kolde
nordiske Himmel i Litauen eksisterer næsten intet
Foraar; man gaar pludselig over fra Vinterens Is til
Sommerens Varme.
Vi rejste over Venedig og Florents til Rom. I Rom
gjorde jeg Bekendtskab med en Mand, hvem jeg ofte
havde hørt nævne. Det var en polsk Emigrant af meget
gammel Adel; men hans Familie havde aldrig havt nogen
Titel, og dog lod han sig kalde Greve efter at have
skaffet sig italiensk Indfødsret. Hans Forfængelighed
maatte da have naaet en usømmelig Højde. Det var
mig umuligt at undgaa hans Bekendtskab, eftersom
den polske Koloni i Rom var meget talrig og alle
kendte ham, der var bosat i Italien og søgte sine
Landsmænd. Da jeg første Gang saa ham, gjorde han et
langt fordelagtigere Indtryk paa mig, end jeg havde
ventet. Maaske bidrog den paafaldende Hyldest, han
viste mig lige fra sit første Besøg, noget dertil. Den
var saa uforbeholden, at min lille Søster, hvis
Fiffighed De kender, straks sagde til mig: «Jeg tør
sværge paa, at han er forelsket i dig.» Det fornøjer
mig desværre altid at gøre Indtryk; det er en Svaghed;
men jeg tror, at alle andre Kvinder deler den med mig;
kun tilstaar de det ikke saa aabcnt som jeg.
Selve den Dag, han gjorde sit første Besøg, bad han
om at turde komme igen samme Aften. Vi modtog nemlig
hver Aften Landsmænd og Fremmede. Han kom den Aften
og den følgende og den næstfølgende. Da vi nogle Dage
derefter foretog en Udflugt til et Gods, i Nærheden,
som ejedes af en polsk Dame, der havde giftet sig
med en Italiener, overvældede han mig saaledes med
Opmærksomhed, at de Mødre til giftefærdige Døtre,
som var med, tilkastede mig rasende Blikke. Min
Forfængelighed var smigret. Men nogen anden Følelse
sporede jeg ikke, og min Beundrer var halvhundrede
Aar gammel. Jeg gjorde mig overhovedet kun i ringe
Grad Tanker angaaende hans Besøg og Artigheder, da vi
skulde forlade Rom om en fjorten Dages Tid, og Alt saa
vilde have Ende. Jeg nød af fulde Lunger den dejlige
Foraarsdag i den smilende Natur. Jeg var lykkelig.
Næste Dag blev der mig bragt den skønneste Buket, jeg
i mit Liv har set. En underlig Forudfølelse snørte
mit Indre sammen. De Blomster gjorde mig tung om
Hjertet. Hvad betydede de? Jeg blev bange. Men den
Sorgløshed, som ligger paa Bunden af mit Væsen, og
som vistnok er et polsk Karaktertræk, fik Overhaand,
og jeg jog den Tanke bort, som ellers vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
