Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
181
være mig kærest - bagefter traf paa den, jeg maatte
elske, hvad saa? Saa skulde jeg være en Forbryderske
eller en usalig Kvinde.
Aldrig havde jeg holdt saa meget af min Familie og
mit Fædreland som i dette Øjeblik, hvor jeg skulde
forlade dem for bestandig. Jeg led i Fantasien,
hvad et Menneskehjerte kan lide. Jeg saa min Moder
dø langt borte fra mig, og saa mig komme
for sent til at være hende nær i hendes
Dødsstund. Jeg saa . mig selv syg og ene i
dette fremmede Land, der, hvor smukt
det end var, dog ikke var mit. Og mit eget Fædreland
skulde blive mig et fremmed. Og hvis jeg fik Børn,
skulde de ikke blive Polakker. Som fødte i et andet
Land, med en Fader, der var blevet italiensk Borger,
vilde de intet være for Polen, og Polen for dem kun
et tomt Navn! Nej, det var umuligt.
Nogle Minutter senere kom de andre hjem og studsede
ved min Bleghed og mine røde Øjne. Jeg sagde dem det
Hele. Moder vilde end ikke et Øjeblik høre Tale om,
at jeg kunde afslaa et saa glimrende Tilbud. Hun viste
mig den sørgelige Fremtid, der ventede mig, ifald
jeg sagde Nej, vor Pengeforlegenhed osv. Min lille
Søster var lutter Godhed og Ømhed. Hun syntes, det var
skrækkeligt at skulle skilles fra mig og at jeg skulde
gifte mig med en Mand, jeg ikke elskede. De følgende
Dage gik hen i største Uro. Hver Gang det ringede,
frygtede jeg at se min Bejler træde ind og udbede sig
mit Svar. Imidlertid nødte forskellige Hensyn os til
at rejse til Florents, hvor en Bunke Breve ventede
mig fra Slægtninge, nære og fjerne. De kan tænke
Dem, hvorledes jeg i disse Breve blev overvældet med
Lykønskninger; man glædede sig ved min Lykke, bønfaldt
mig om dog ikke at tilintetgøre min Fremtid; det var
umuligt, at der nogensinde senere vilde tilbyde sig et
saadant Parti for mig. Alt dette forøgede kun min Uro
og min Bitterhed. Men Dagen efter modtog jeg et Brev
fra en kvindelig Slægtning, hvem jeg holdt inderligt
af, og dette Brev gjorde Udslaget. Hun fremstillede
mig først alle Fordelene ved dette Giftermaal;
saa sagde hun mig, at jeg havde slet ikke Ret til
at give noget Afslag. Havde ikke Ret. Thi det var,
for at jeg kunde deltage i Selskabslivet, gøre Rejser
osv., at min Moder havde sat vor Formue paa Spil. Nu
var det min Pligt at genoprette den Skade, jeg havde
foraar-saget. Brevet var saa koldt og saa haardt,
at det faldt som en Isklump paa mit Hjerte. Ikke et
medfølende eller kærligt Ord,
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
