Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - Literære Berøringspunkter mellem Polen og Danmark - I. Literaturens fælles-europæiske Rammer og særegne Grundpræg. Tilbageblik. Kochanowski. Skarga. Jesuitisme. Fransk Filosofi. Rationalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
191
men i 1832, da Alt var forbi, sagde et Medlem af den
ungarske Landdag Polocsy disse Ord: «Hvis Konger
og Kejsere betragter sig som Medlemmer af én stor
Familie og bærer Sorg, naar en af dem dør, saa bør
med langt større Rimelighed et Folks Undergang bringe
alle de andre Folk til at sørge, kun at den Sorg,
som Kongerne bærer om Hatten eller om Armen, den bærer
Folkene i Hjertet.» Det er smukke Ord, men saa lidet
som Polen i Trediverne var et Lig, saa lidet er det
nu atv*betragte som udslettet af Folkenes Tal.
I
Den polske Literatur i det 19. Aarhundrede frembyucr
det samme Billede af vekslende Grundretninger som de
øvrige mig bekendte europæiske Literaturer. Rammerne
er overalt de samme: En i Begyndelsen af Aarhundredet
forældet og snart overvunden Klassicisme, en største
Delen af Aarhundredet og Interessen optagende Romantik
og en derefter frembrydende Virkelighedskunst.
Dette er fælles-europæisk. Men i ethvert Folk antager
disse Retninger forskelligt Præg efter Folkets
historiske Forudsætninger og historiske Forhold. Den
polske Literatur i det 19. Aarhundrede har sit særegne
Grundpræg forud for alle fra Folkekarakteren stammende
Ejendommeligheder allerede derved, at den opstaar i
et Land, der nylig paa voldsom Maade har ophørt at
være til som selvstændig Stat. Literaturen og i den
særligt Poesien kommer derved ligesom til at træde i
Stedet for alle de Organer for et Folkeliv, der ved
Statens Deling er gaaede tabt. Den vinder derved et
forhøjet indre Liv, men kommer nødvendigvis til at
staa tilbage i Mangfoldighed.
Et kort Tilbageblik over de tidligere Aarhundreders
Udviklingshistorie er nødvendigt til Forstaaelsen af
det nittende Aarhundredes Poesi.
De Rystelser, som Reformationstidsalderen
medførte i Europas Hovedlande, lod Polen temmelig
uberørte. Medens det beslægtede Bøhmen under Attraaen
efter en stor social og kirkelig Reform fortærede sig
i Husiterkrigene det hele tohundred-aarige Tidsrum
igennem fra Hus’s Død og til Slaget ved det hvide
Bjerg (1620) og medens det fra da af atter et Par
Aarhundreder igennem efter den store Overanstrengelse
formelig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>