Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - II. Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Synspunkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyrkelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Følemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Indtryk
fra Polen
træder i hans Begynderdrama Titus Andronicus med dets
ophobede Rædsler. Kun sjældnere forener sig hermed
som i Balladyna en Paavirkning fra de Shakespeareske
Lystspil.
Dog mest betegnende er maaske det Slægtskab, Polens
Digtere i hin Tid følte med den store landsforviste
Italiener, hvis Digtning ved saa mange Aarhundreder
var skilt fra dem. De var ulykkelige og landflygtige
som han, havde som han Blikket fæstet paa en Stats
politiske Undergang under Voldshandlinger, og søgte
som han en Lindring i Straffedomme og Spaadomme. Det
er især Krasinski, som staar under hans Indflydelse,
og gennem Krasinski paa anden Haand Slowacki. Af
Dante er det atter hans Helvede, som man sporer
stærkest. Kun sjældent peger, som i enkelte af
Krasinskis Poesier, en Beatrice’s Skikkelse frem mod
en genfødt Verden og et lykkeligt Liv.
Idet nu saaledes Folkets særegne Skæbne bestemmer
Modtageligheden for fremmed Indflydelse, tillemper
den, som vi saa, Synspunkterne for Modsætninger
som Klassisk og Romantisk, Tilbageslag og
Fremskridt. Denne Skæbne virker saa stærkt paa
Literaturens Karakter, fordi den først paavirker
Forfatternes.
De har meget tilfælles. De er alle af fornem Æt, alle
opdragne i romersk Katolicisme, alle lidenskabelige
Fædrelandsvenner. Men de har især det tilfælles, at de
alle mellem 20 og 30 Aars Alderen forlader deres Land
og fra da af ikke mere vender tilbage. Selv de iblandt
Skribenterne, der ikke havde taget Del i Oprøret 1830,
drog bort til Udlandet for at kunne skrive frit. De
bliver da alle Landflygtige og Pilegrimme, virker som
Førere, der ingen fast Forbindelse har med deres Folk
og aldrig er sikre paa at have det bag sig, lever saa
iøvrigt i den stadige og stadigt skuffede Forventning
om et almindeligt Omslag i europæisk Politik.
Alt dette fremkaldte tilsammen en politisk Romantik
af særegen Art, meget forskellig fra den tyske
tilbageskuende og den franske fremadstræbende.
Dog hvad der især fængsler Opmærksomheden, det
er Iagttagelsen af Emigrantlivets Indvirkning paa
Forfatternes Følelsesliv.
De er af Naturen Sværmere, som Romantikere Sværmere
i Kraft af en Lære. Landflygtigheden giver deres
Følelsesliv noget Sygeligt, Jagende, meningsløst
Uroligt, idet den fordobler dets Spændthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
