Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - II. Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Synspunkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyrkelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Følemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Indtryk
fra Polen
gør dem usikre og forøger deres Hang til et
hemmelighedsfuldt Troesliv.
Da i Begyndelsen af Fyrrerne Towianski, en polsk
Nationalsværmer, i sin Fremtræden en Mellemting mellem
Pére Enfantin og Cagliostro, dukker op iblandt dem,
faar han de fleste af dem i sin Magt. Og selv de, der
ikke følger ham, bliver ikke des-raindre Sværmere,
idetmindste i et Tidsrum af deres Liv. De dør unge,
opslidte længe før Alderdommen, enten i munkeagtig
Underkastelse som den engang saa ubændigt trodsige
Slowacki eller, som Krasinski, i en Sindstilstand af
uendeligt Vemod, den, han har givet Udtryk i Ordene:
«Dit Folk er blevet givet andre Folkeslag til Spise,
til Fornyelse af deres Blod».
De var jo alle som én religiøst anlagte eller
opdragne. De ventede, at der umiddelbart eller
middelbart skulde være virkeliggjort et Formaal i
enhver stor Begivenhed, altsaa ogsaa i den, som
angik dem nærmest; de vilde, der skulde være en
guddommelig Plan i det, de oplevede. De forstod ikke,
at et Folk kunde nedbrydes, ligesom udslettes af de
Levendes Tal. Naar disse romerske Katoliker saa ud
over Menneskelivet og Historien, saa begreb de ikke,
at saa Meget lykkedes de Slette og Kaard-hjertede, de
Grusomme og Hensynsløse, uden at Gud greb ind. De
mente, det maatte Altsammen have en skjult og
hemmelighedsfuld Mening, saa Alt tilsidst vendtes
til det Gode.
Troede de at finde den, saa blev de Forkyndere,
Seere, Profeter; naar de mistvivlede om at finde den,
saa forstummede de i fortvivlet Sorg. Men om denne
hemmelighedsfulde Betydning af det store Skibbrud,
deres Stat havde lidt, drejede sig alle deres Tanker
og Drømme.
Der er heri noget dybt Romantisk. Den romantiske
Forstand er (som jeg andensteds har udtrykt det) en
Art Atavisme. Den spørger som Mennesket i fjerne,
overtroiske Tider spurgte. Den spørger efter
Betydningen af det, som sker, mens den moderne
Forstand spørger efter dets Aarsag. Saaledes søger
disse Aander næsten slet ikke efter Aarsagerne
til Polens Skæbne; men de spørger med Angst, med
den digteriske Fantasis og det religiøse Sværmeris
forenede Lidenskab for at gennemtrænge Mørket, om
Betydningen af Polens Skæbne, og det bliver Fantasi,
Sværmeri og Lidenskab, der giver Svaret.
De gaar i Reglen ud fra visse historiske Paastande
som Troessætninger: Der skulde i Folkets Fortid
findes Karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
