Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VI. Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kærlighedens Poesi hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
245
paa Scenen. Aldrig har han naaet en saadan paa Huden
brændende Virkelighedsvirkning. Og forunderligt
nok har han ment, at netop dette var den egenlige
højeste Romantik. I sit Digt Romantiken var han
begyndt med at afvise de døde Sandheder: «Vil du
se Undere, fulde af Livssandhed», hedder det der,
«saa hav kim et Hjerte og se ind i Hjerterne.* Kort
derefter betegnede han Romantikens Væsen saaledes, at
«naar Romantikerne skriver, har de den nøgne Sandhed
for sig, mens Klassikerne nøjes med Lededukker*;
her hævder han udtrykkeligt Digterens Ret til at
søge den nøgne Sandhed i sine nærmeste Omgivelser,
hvor lav og simpel den end kan synes. Den samme Lære
forfægter han endelig udtrykkelig i denne Digtning,
i hvilken han paa Dantes Vis lovpriser og fordømmer
sine Samtidige med Brud paa alle Hensyn til Personer.
I en Selskabssal i Warszawa fortæller her en
af de unge Herrer Chikowskis Lidelseshistorie i
Fængslet. Han, en af Polens smukkeste, muntreste
og aandfuldeste unge Mænd, nygift og lykkelig,
forsvandt en Dag fra sit Hjem. Det hed sig,
at han havde taget sig af Dage. Ingen begreb
hvorfor. Det var Politiet, som lod udsprede, at
hans Kappe var fundet ved Weichselen. Aar gik hen;
en mørk og regnfuld Aften overførtes Fanger fra
Kar-meliterklosteret til Belvedere. En uforfærdet
ung Mand i Tilskuerhoben raabte højt: Fanger, hvem
er I? og mellem hundrede Navne blev Navnet Ghikowski
raabt som Svar. Man underrettede han Hustru derom,
hun indgav Bønskrift paa Bønskrift til Regeringen,
men erfor Intet. Kun løb det Rygte rundt i Warszawa
i de tre følgende Aar, i hvilke ingen Efterretning
om ham indløb, at man pinte ham, men at han Intet
vilde tilstaa, at man holdt ham vaagen om Nætterne,
i hele Maaneder gav ham salte Sild at spise uden noget
at drikke dertil, at man heldte Opium i ham for at
skræmme ham med Syner og Gengangere, at man kildede
ham under Armene og under Fodsaalerne, og mere -
indtil hans Navn blev glemt over andre Forsvundnes
Navne. Saa ringede det en Nat paa hans Hustrus Dør;
udenfor stod en Officer, en Gendarm og en Fange, som
de afleverede mod Bevis. De truede ham med Fingeren:
«Hvis du vover at snakke ...» og tog bort. Han var
forandret, var bleven svær, men med Fangers usunde
Fedme. Der laa et halvt Aarhundredes Rynker paa hans
Pande. De gamle Venner, der kom for at hilse paa
G. Brandes: Samlede Skrifter. X. .
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
