Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - IX. Spaltninger mellem Digterne. Romantikens Opløsning. Vore Dages polske Literatur. Sammenfattende Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Indtryk
fra Polen
IX
Alle de tre store romantiske Digtere forstummede
tidligt. Fra 1840 udgav Mickiewicz ikke mere nogen
Digtning, skønt ban levede femten Aar endnu. Fra 1846
udgav Krasinski kun fem Salmer, skønt han levede
tretten Aar endnu. Og Slowacki, der døde 1849, kun
37 Aar gammel, skrev i de sidste tre Aar af sit Liv
næsten Intet.
Kappestrid og Meningsforskel skilte dem i Fyrrerne
helt fra hverandre.
Mellem Mickiewicz og Slowacki havde Spaltningen
været dybest. Den sidstes Mangel paa Medgang og
pirrelige Sind, ogsaa større Kulde end retfærdigt
var fra Mickiewicz’s Side, havde stadigt holdt
Slowacki i Afstand fra hans lykkeligere Medbejler
til Landsmænds Beundring. Men et Øjeblik var de dog
mødtes i Samstemning: Nogle Dage efter at Mickiewicz’s
Lærervirksomhed i Slavisk ved College de France
var bleven begyndt, ved Juletid 1840, foranstaltede
de polske Landflygtige i Paris et Festmaaltid for
ham. Til denne Festlighed havde ogsaa Slowacki
indfundet sig; Pan Tadeaasz havde faaet ham til
at glemme alle tidligere Krænkelser og alt gammelt
Nag. Han selv rejste sig og fejrede i improviserede
Vers Hædersgæsten som Hjemmets første Sanger. Det
Bedste i hans Sjæleliv brød her igennem. Han ofrede
intet af sin Værdighed; der var et Stænk af Bitterhed
i Maaden, hvorpaa han hentydede til sin egen Skæbne,
og en vemodig Stolthed i del: Haab, han udtalte, om
ogsaa paa sin Vis at have indlagt sig Fortjenester,
hans Fædreland vilde vurdere; men han tiltalte
Mickiewicz med Hjertelighed og bragte ham sin
Hyldest med oprigtig Varme. Denne sin Improvisation
fremsagde han med saa megen Begejstring, at han
vandt almindeligt Bifald, naar enkelte Fanatikere
for Mickiewicz undtages, hvem det allerede Saarede,
at han havde sammenlignet sit Talent og sin Skæbne
med den store Mands. Mickiewicz gav et forholdsvis
imødekommende Svar, ligeledes paa Vers, rimeligvis
de sidste Vers, han har forfattet. Der var nogen
Strenghed i hans Bedømmelse af Slowackis Livsværk og
Karakter - han gav ham det Raad at tæmme Hovmodsaanden
i sig - men han sagde ham ogsaa smigrende Ting og
berørte, at han selv i sin Tid i Wilna havde spaaet
hans Moder Sønnens tilkommende Hæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
