- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
285

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - IX. Spaltninger mellem Digterne. Romantikens Opløsning. Vore Dages polske Literatur. Sammenfattende Dom - X. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Polen
285

kommer stænkvis. Ingensteds ser man den henrive et
helt Slægtled som her.

Som Kunstform er Romantiken i vore Dage død, ea Ting,
der hører Fortiden til. Dens Helte og Heltinder,
dens ’Aander og Hekse, tildels endog dens Sprog og
dens Stil er forældet. Ikke desmindre gives der en
Romantik, som overlever Kunstformer og Kunstskoler
og som endnu bevarer sin Livskraft og sit Værd. Det
er det Element af sundt Sværmeri, som enhver stærk
menneskelig Følelse kan antage, naar den forfines
eller forstærkes ud over det Almindelige. Uden
nogensomhelst Baggrund af Overtro og uden Forhold
til nogetsomhelst Overnaturligt kan vore Følelser
for Naturen, for Skov og Mark, Hav og Himmel, antage
denne Form af romantisk Henrykkelse, og i end højere
Grad til alle Tider Følelser som Elskov, Venskab,
Kærlighed mellem Forældre og Børn, Kærligheden til
Sprog og Hjemstavn og fælles Minder.

I faa Literaturer har denne blivende Romantik opnaaet
et Udtryk af saadan Skønhed som i den polske.

X

Naar man gaar gennem den Sidefløj af det store
Kreml-Palads i Moskva som indeholder Rustkammeret
(Orusheinaja Palatd), ser man i det nedre Stokværk
22 Marmorbyster af polske Konger og berømte Polakker,
i det øvre Stokværk i den store runde Sal den polske
Trone, og i Nærheden den Krone, som den sidste
Konge af Polen, Stanislaw August, har baaret,
endelig i Salen ved Siden af (ligeoverfor Karl
den Tolvtes Bærestol fra Slaget ved Poltava) 60
erobrede polske Faner fra 1831 og 1863 med polske
Indskrifter, sønderrevne af Kugler, og tilhøjre
derfor paa Gulvet et smukt forarbejdet tillukket
Skrin. I dette Skrin opbevares Forfatningen af 3dje
Maj 1791 - «Polens Adelsbrev mellem Europas Folk»
- som Museumsgenstand. En Russer, der ledsagede mig
paa Kreml, gjorde tiltrods for sin Nationalitet den
Bemærkning: «Det gør et vemodigt Indtryk at se de
Faner og det Skrin her.» Hvor forunderligt maa det
da være for en Polak med blot nogen Nationalfølelse
at se sit Lands store Mænd, de Hæderstegn, der
var Sindbilleder paa hans Fædrelands Værdighed som
uafhængig Magt, Fanerne med den hvide Ørn, ja

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free