Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - I. Det russiske Rige. Omfang, Naturforhold, Ruslands Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bækken uden i Aarhundreder at bringe dennes Vandspejl til
at stige.
De store Stepper, som man har sammenlignet med Oceanet,
har intet af Havets evigt omskiftelige Natur. Uforanderlig
Ensformighed er deres Særkende. Den vældigste Flod, der er bred
som et Sund, og i Sammenligning med hvilken Rhinen er kort,
savner den Fart og Hast som mindre imponerende Floder. En
vis mægtig Træghed er ejendommelig for dens Løb. Saavel
denne Træghed som hin Ensformighed er russisk.
I dette Rige, hvor Alt er umaadeligt, er Intet i
Naturforholdene mildnet, mellemvarmt. Den store Landmasse er som
en Krop uden Lemmer; den har ingen Indskæringer, der betyder
noget, er ikke udstykket i Halvøformer eller fordelt i Øer som
hele Nord-, Vest- og Sydeuropa. Den har Fastlandsklima, det
vil som bekendt sige lange, haarde Vintre, glødende Somre.
Havet, der altid dæmper Kulde og Hede, er fjernt,
Golfstrømmens Indflydelse, der altid mildner, spores ikke her.
Og som dette uhyre Fastland ingen Indskæringer har,
saaledes afbrydes dets Ensformighed heller ikke af Bjerge og Dale.
En eneste stor Slette er dette Skovenes og den sorte Muldjords
og Steppernes Land. Heri ligger, at det kolde Luftpust fra det
nordlige Ishav kan brede sig nedover det hele Rige uden at
møde noget Bolværk, og at den Fugtighed fattes, som
Atlanterhavet, Østersøen og Middelhavet bringer Europa. Naar Krim og
Kaukasus undtages, har ingen Del af det saa vidtstrakte Land
de sydlige Landes Klima. Som man har udtrykt det: Rusland
har Somre, men intet Syden.
Ganske vist er der indenfor dette ensartede Klima store
Forskelligheder. Sommerens Gennemsnitstemperatur paa Ruslands
nordlige Kyster (+ 2°) er lavere end Vinterens i Sebastopol. Men
Januar i Odessa har samme Temperatur som Januar i Christiania,
og skønt Moskva ligger under samme Bredegrad som
Kjøbenhavn og Edinburgh, er Vinterens Gennemsnitstemperatur – 10
Grader i den russiske By mod 0,5 i den danske og + 2,8 i den
skotske.
Og der er endda ingen væsenlig Forskel paa det europæiske
Ruslands og Sibiriens Naturbeskaffenhed, kun at alle Forhold er
strengere der.
Fra de Egne i Nord, hvor kun Rensdyret finder Føde, til
de Strækninger i Syd, som frembringer Vin og Majs, er der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>