Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Indtryk fra Rusland
- Iagttagelser og Overvejelser
- II. Land og Byer. Petersborg og Moskvá. Naturens Ensartethed, Aarstidernes Forskelligartethed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II
Rusland er et Landboland. Der er forholdsvis faa Byer.
Provinsbyerne ligner alle hverandre; har man set et Par, kender
man efter Sigende dem alle. En saadan Provinsby har en
offenlig Have, en Katedralkirke, et Guvernørpalads og et Hospital.
Dette maa til; Resten afhænger af Befolkningens bedre eller
ringere Kaar. Dog, det er sandt, endnu en, og det en meget
væsenlig Ting er man sikker paa at finde: et Fængsel, og i en
Provinsby som Lomja var der paa en Befolkning af 25,000 Mennesker
600 Fanger.
Paa en klar Sommerdag kan Livet i en saadan russisk
Provinsby, saa lidet det end prises af de indfødte Forfattere,
tage sig tiltalende nok ud. De livlige Dragter, Mændenes røde
Skjorter, Kvindernes broderede Trøjer skinner muntert i Solen.
Af dem, jeg har set, var Brjansk, en Handelsstad, der ligger ved
Djesnafloden, en Type paa russisk Enstonighed. Derimod var
Smolénsk [udtal. Smalensk med Tonen paa sidste Stavelse]
henrivende beliggende ved begge Bredder af Dnjepr. Byens
Hovedparti ligger paa venstre Bred, der falder stejlt ned mod Dnjepr,
saa Byens mange Kirkekupler og Taarne, sete fra den modsatte
Side, viser sig højtliggende i et Landskab med kraftig Profil. I
Reglen er Beliggenheden imidlertid paa Grund af Landets
Fladhed ikke anselig, og Byen har da for den Rejsende kun
Interesse enten som Handels- og Industristad eller paa Grund af
historiske Minder, som alle de Byer, Napoleons Vinterfelttog har
gjort berømt. Med det aandelige Liv i Provinsstæderne ser det
sørgeligt ud: Kortspil og Brændevin, Brændevin og Kortspil.
Naar Finland, Polen og Østersøprovinserne, der har hver
sit selvstændige Præg, undtages, er Alt, hvad der findes i
Rusland af aandeligt Liv, samlet i Rigets to Hovedstæder, Petersborg
og Moskvá.
Allerede i det Øjeblik, den Rejsende ved Grænsen stiger ind
i det russiske Jernbanetog, er der tre Ting, der slaar ham i
Møde som Bud fra en fremmed Verden: Sproget, der med al
sin rige og bløde Velklang ikke har ringeste Lighed med noget
af de i Vesteuropa gængse Sprog, Alfabetet, hvis Skrifttegn dels
er os helt fremmede, dels har en anden Betydning end i vort
Alfabet (som naar et T betyder et G), endelig en Tidsregning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0309.html