Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - III. Folkekarakteren. Har det russiske Folk Originalitet? Hvori den paa det synlige, sociale, kommunale, aandelige Omraade bestaar. Folkesindet og Folke-Idealet. Den sorte Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Indtryk fra
Rusland
Officerer har ringe Standsfølelse. De udgør
ingenlunde som de prøjsiske en Krigerkaste, adskilt
fra Folket. De har intet saarende Hovmod. Medens den
tyske Officer, selv naar hans Dannelse er solidest,
føler sig som en Art Præst, en militær sacerdos,
er den russiske Officer, selv naar han er raa, efter
sin egen Opfattelse en Dødelig som en anden.
Det er dernæst, som om den haarde Kamp mod det barske
Klima, der paa en Gang har gjort Folket hærdet og
lidet virksomt, har givet det dets fremtrædende
Dobbeltegenskab: Godmodighed og Barskhed.
Folkesindet synes paa en Gang ufølsomt og
godlidende. Der findes en russisk Ligegyldighed
overfor egne Lignelser og en russisk Medfølelse med
andres, hvori hin Ligegyldighed spiller ind.
Den russiske Bonde viser sig hyppigt ligegyldig for
Døden. Han nærer i Reglen ingen synderlig Dødsfrygt,
og han er ligegyldig for at tilføje Andre Døden,
især hvis det er Børn og gamle Folk, hvorom Talen
er. Saaledes udøves blandt Bønderne undertiden
frygtelige Mord uden Lidenskab eller Ondskab. Man
sammenligne f. Eks. Barnemordet i Tolstoj’s lærerige
Drama Mørkets Magt
Endnu langt mere betegnende er et Træk, som her
gengives efter mundlig Meddelelse af en russisk
General.
Paa Krimkrigens Tid indtraf følgende: En haardt
saaret Soldat slæbte sig med Nød og neppe under de
heftigste Smerter afsted efter sin Bataljon. Hans
Saar var af den Art, at Haab om Helbredelse syntes
udelukket. Kammeraterne sagde da med dyb Medlidenhed
til ham: «Du døjer altfor meget, du dør dog snart. Vil
du ha3, at vi skal gøre Ende paa din Pine? Skal
vi begrave dig?» - «Gerne,» svarte den ulykkelige
Soldat. Saa gav de sig til at grave ham en Grav. Han
lagde sig ned i den? og de andre begravede ham levende
- af Medlidenhed.
Da Generalen, som først erfor det, da Alt var forbi,
senere sagde til Soldaterne: «Han har jo maattet lide
forfærdeligt^, svarte de: Aa hvad! (Nitsjevo!) vi
har meget hurtigt stampet Graven til med Fødderne.
Man agte paa denne Blanding af Godhed og Vildhed. Den
er typisk for den russiske Menigmand. Det ellers
Uforklarlige bliver forstaaeligt ved det Uvidenhedens
Mørke, hvori den stakkels russiske Bondes Sjæl
vegeterer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
