Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Russisk Folkeliv. Ingen Folkeopdragelse. Bønder og Arbejdere. Overtro og Vankundighed. Underdanigheden. Den russiske Intelligentia. Nigilister af begge Køn. Modsætningen mellem den intelligente Ungdoms og Menigmands Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Indtryk fra
Rusland
en vis Nysgerrighed i Spænding. Nihilister kalder vi
dem, Nigilister udtaler Russerne Ordet, som iøvrigt er
forældet nutildags. Hvis man i Europa dermed mener
den Gruppe, der vil indjage Magthaverne Rædsel,
da er denne ganske vist saare lille, maaske - efter
hvad man i Rusland tænker - en 500 Personer i Alt,
der (om end ugerne) sysler med Tanken om at gribe til
Sprængstoffer og Mordvaaben for at skræmme. Men tænker
man ikke netop paa denne Gruppe, da er Nigilismen
en Samfundsmagt, som strækker sig ind allevegne,
I alle Krese og finder Støtte og Tilhold paa spredte
Punkter overalt. Den er nemlig ikke meget forskellig
fra, hvad man ellers i Europa betegner som Dannelse,
fremskreden Dannelse: den dybe Tvivlsaand overfor vore
Institutioner i deres nedarvede Form, det vi kalder:
Kongemagt, Kirke, Ægteskab, Ejendom.
Selv kalder «Nigilisterne» sig ikke ved dette
gamle, af Tur-geniev i Fædre og Sønner i Omløb
satte Navn. Det skriver sig fra den Tid, da
Rusland ved Kejser Nikolajs Død lige var blevet
befriet fra den til den højeste Grad forstærkede
Enevældes Tvangssystem og da ikke blot Ophævelsen
af Livegenskabet laa i Luften, men Tanken, som i en
Menneskealder havde været lammet, paa engang følte
sig fri, rørlig, bevinget, og Ordet, som ligesaa længe
havde været Regeringens Livegne, blev givet frit eller
med en Art indre Nødvendighed taget frit. Dengang
var med ét Slag Alt, hvad der havde Klangen af en
menneskelig Røst, lutter Dømmekraft, Forkasten,
Rejsning mod alle gamle Myndigheder. Med Ungdommens
Harme og Begejstring løb dens Uerfarenhed løbsk. Den
unge Mand viste sit folkevenlige Sindelag ved ikke
at rede sine lange Lokker, ikke vaske sine Hænder
og gaa fantastisk klædt; den unge Kvinde sit Frisind
ved at bære kortklippet Haar, en simpel Kjole og tale
Bondens ligefremme Sprog. Hadet til det gamle Samfunds
Overleveringer, dets Hykleri og dets Vedtægter gik saa
vidt, at Alt, hvad man hidtil havde holdt helligt,
blev foragtet blot paa Grund af den Ærbødighed,
det nød.
Dog dette Tidsrum har kun varet kort. Saaledes svarer
hos Njekrassov (i Læsekabinettel} en Søn paa sin
Faders Bebrejdelser: «Nigilist er et dumt Ord. Men
hvis du derved forstaar et frimodigt Menneske,
der ikke holder af at leve paa andres Bekostning,
men arbejder, søger Sandheden, stræber, ikke at føre
et unyttigt Liv, fløjter enhver Kæltring lige op i
Øjnene, ja nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
