Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Russisk Folkeliv. Ingen Folkeopdragelse. Bønder og Arbejdere. Overtro og Vankundighed. Underdanigheden. Den russiske Intelligentia. Nigilister af begge Køn. Modsætningen mellem den intelligente Ungdoms og Menigmands Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 indtryk fra
Rusland
fremmed Hjælp. Rørende var især den yngste, meget
yndefulde Søsters Dyrkelse af den begavede syge.
En Aften i et Selskab skildrede en bekendt Udlænding,
der havde opholdt sig nogen Tid i Petersborg, eo
anden ung Pige af samme Retning og Dannelsestrin, kun
syttenaarig og af et langt kækkere Temperament. Jeg
havde, fortalte han, set hende flygtigt i et Selskab;
men vi var straks blevne skilte ad. Jeg bemærkede
kun, at hun havde smukke klare Øjne og et varmt, men
tillige meget bestemt Væsen. Dagen før min Afrejse fik
jeg et langt Brev fra hende, som synes mig værdifuldt,
fordi det gør Indtryk af at være betegnende for et
helt Slægtled. Hun skrev:
Tillad mig skriftligt at udtrykke Dem, hvad jeg ikke
har nogen Leilighed til at sige Dem anderledes. Jeg
taler ikke til Dem i mit eget Navn, men i en stor Del
af den russiske Ungdoms, som De ikke har havt Tid til
at lære tilstrækkeligt at kende. Jeg vilde have sagt
Dem det iforgaars hos D.s, men kunde det ikke i de
faa Øjeblikke, vi talte sammen. De beklagede at have
set forholdsvis faa af de Unge. Det ligger tildels i,
at Tiden for Deres Ophold var meget uheldigt valgt
med Hensyn til den russiske Ungdom. Der er netop nu
Eksamen i alle offenlige Undervisningsanstalter. Men
ganske bortset derfra kunde den russiske Ungdom ikke
aabenbare sig for Dem. Livet berøver os sit højeste
Gode, Friheden, og al den Lykke, som er uadskillelig
fra den; men tro os ikke derfor ufølsomme for det,
som alene giver Menneskelivet Mening og Værd. Nej
omvendt: da Skæbnen har skænket os saa faa Goder,
saa elsker vi dem, vi kan opnaa, endnu mere brændende
og skatter dem des højere. Vi skatter over Alt den
Kundskab, som frigør. Det er ikke den russiske Ungdom
tilladt skriftligt at udtrykke, hvad den føler;
men det vilde smerte mig som fædrelandssindet,
om De skulde medtage et uretfærdigt Omdømme om
den. De kaldte engang Riidin det typiske Udtryk for
russisk Karaktersvaghed. Svaghed! raabte det indeni
mig. da jeg hørte det. O Nej! glem dog ikke, at den
russiske Literatur kun er et ufuldstændigt Genskin
af det russiske Folks Liv og Karakter. Glem ikke,
at man vil gøre os til Dovstumme. og at vi endnu er
for faatallige til ikke at maatte finde os deri. Men
vi er sandelig ikke som Ritdin. Rudin har Forstand
og en vis Evne til aandigt at fornemme; men han har
ingen Sjælsdybde, han elsker Ingen og Intet. Det er
Tankernes Skønhed, som lokker ham; han drages ikke af
den sande og dybe Kærlighed til Menneskeheden, Derfor
er lian uvederhæftig overfor Nathalie og overhovedet i
Livet, om han end falder som Helt. Men - store Gud! -
troer De om os, at vi er uvederhæftige i den store
trættende Livskamp, vi fører Dag ud, Dag ind. Hvor
uretfærdigt! Min faste og glødende Tro er, at Rusland
en Dag vil vise sig helbredt for sin politiske S}rgdom
og aabenbare sig stort og mandigt. Jeg troer ikke
blot paa det russiske Folk, men Jeg troer paa vor
intelligente Ungdom, paa dens Modtagelighed for Alt,
hvad der er sandt og derfor skønt. Den røber sig i
dens dybe Agtelse for de Mænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
