Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og Katkófs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Betydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel politisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre og indre Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
383
land maa dateres. Thi før den Tid var Forfatternes
Indflydelse yderst ringe, om saa blot af den Grund,
at de mere fremskredne Krese kun talte og læste
Fransk under haardnakket Ringeagt for hvad der
skreves i Modersmaalet; desuden maatte Forfatterne
indtil da paa Grund af Gensurtvang indskrænke deres
Overvejelser til rent literære Spørgsmaal, særligt
Saadanne, som om den russiske Literatur burde være
udelukkende national eller ikke.
Nu grundedes paa én Gang i Slutningen af
Halvtredserne Hundreder . og atter Hundreder af
Aviser og Tidsskrifter. Hvor mange ses bedst af den
Kendsgerning, at alene i Aarene 1858-60 ikke mindre
end 77 store Aviser maatte gaa ind, uden at der dog
mærkedes noget føleligt Savn. Saaledes som det sker
endnu den Dag idag, begyndte de store Maanedskrifter,
af hvilke hvert Hefte er tykt som en meget tyk
Bog, at give Udtog af naturvidenskabelige eller
literaturhistoriske eller økonomiske Skrifter,
levere politiske Oversigter og meddele brede
Samfandsromaner af tysk, fransk, engelsk eller
indenlandsk Oprindelse. Den egenlige Dagspresse
styrtede sig med ægte slavisk Begejstring ind i den
yderligst gaaende Radikalisme. Man var som svimmel paa
de Højder, hvortil den europæiske Kultur havde naaet,
og paa hvilke Hovedstædernes Ungdom og Provinsboerne,
som intet havde kendt til Vesteuropas Liv, nu
pludseligt blev førte op.
Det første Spørgsmaal, som paatrængte sig alle Sind,
var det om Folkeundervisningen. Det skortede jo i høj
Grad Rusland paa Skoler, og de faa, som gaves, var
paa Landet ganske i de uvidende Popers Hænder. Anden
Skolelærer end Landsbypræsten kendtes ikke. Nu
oprettedes først i Hovedstæderne, saa rundtom i
Landet Søndagsskoler, hvis Lærere af ren Begejstring
for Folkeopdragelsens Sag gav fri Undervisning; ved
de forskellige Hærafdelinger underviste Officererne
i lignende Skoler deres Rekrutter; Gardeofficererne
udmærkede sig som Lærere fremfor alle.
Under disse Forhold var det, at de store,
dybtindgribende Reformer, der betegner Begyndelsen af
Alexander IFs Regering, blev forberedte. Den første
var den, som 19. Februar 1861 førte til Livegenskabets
Ophævelse og gav mere end halvtredsindstyve Millioner
Mennesker den personlige Frihed og Part i Ruslands
Jord. Den havde selvfølgelig en uhyre Formindskelse
af den adelige Godsejerstands Magt til Følge. Det
var en paa én Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>