Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VIII. Den russiske Presse. Aviser og Maanedsskrifter. De nulevende ældre og yngre Talenter. Originaler i Videnskab og Literatur. Det russiske Publikum, dets Modtagelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Indtryk fra
Rusland
at han Ikke mere vover sig ene ud paa Gaden. Der er
endelig Gljeb Usspenski, et stort og glimrende Talent,
langt betydeligere end Fætteren, den af Thor Lange i
Vesnå oversatte Nikolaj Usspenski. I Gljeb, som han
fortroligt kaldes ved Fornavn, ser den fremskredne
Ungdom sin Apostel. Ogsaa han er desværre forfalden
til at tilbringe seks-syv Timer i Træk i Petersborgs
Vinstuer, men hans Evner har ikke lidt under det
uregelmæssige Liv udenfor Samfundet. Hans Værker
udgør allerede en lang Række Bind, bestaaende af
lutter korte Stykker. For Tiden fremstiller han i
Noveller og Artikler kun Kvinden af Arbejderstanden,
varierer og oplyser den Tanke, der plager ham, at
denne Kvinde ingen Ret har til at blive Moder; da hun
ikke kan ernære sit Barn. Han skildrer Fabriklivets
løse Sæder og den ufortjente Vanære, der falder paa
den Kvinde, som bliver svanger, men vil desuden skrive
for Arbejdersken, med bevidst Hensigt indprente hende,
at hun for Barnets Skyld ikke tør blive Moder.
Gljeb Usspenski er den ægte literære Zigøjner. Han
laaner og gør vel uden at agte paa Pengene. Han kan
ikke se en Nødlidende uden at skænke ham Alt, hvad han
har hos sig, og tit mere end han kan; thi han laaner
af den ene for at give til den Anden. Den Beundring,
han i vide Krese nyder, gør, at Ingen vredes paa ham
for nogen Uregelmæssighed. - Man tilgiver ham med de
Ord: «Man maa huske, det er Gljeb!>
Ser man nu tildels bort fra de enkelte mest
fremragende, saa kan det siges, at fælles for alle
disse yngre og ældre Skribenter er Tilbøjelighed
til Drik, Upaalidelighed i Pengesager, Mangel
af en grundigere Dannelse og til dagligt en sløv
Sørgmodighed. Adskillige af dem er i Bund* og Grund
ødelagte af det hjemløse Liv med dets Blanding af
Ølrusen og Champagne-rusen og Elskovsrusen. Opgivelsen
af alle Indbildninger om Op-naaelsen af Frihed og
Lykke, Følelsen af grænseløs Skuffelse ved Livet og
af Uformuenhed til at udrette Noget for Folk og Land
bringer dem til Fortvivlelse og til at søge Glemsel
for Fortvivlelsen i et bedøvende Levned.
Det er klart, at disse Forfattere kun kender en meget
lille Del af Samfundet og kun sidder inde med en
snever og særegen Aandsdannelse. Og som de ikke har
noget Kendskab til de højere Samfundslag, fra hvilke
de mistænksomt holder sig i Afstand, saaledes kender
disse ikke dem. Overfor «Selskabets i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
