Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
413
kuplen, gav dem Taarnform og kronede dem med
kunstfærdigt udarbejdede Løg af forgyldt eller
malet Metal, der endte i Kors, som var forsynede og
forbundne med Kæder. Ydermurene, som man beklædte med
Tegl, emaljeret Fajance og Malerier, gav man Præget
af et straalende Tæppe. De fremherskende Farver er
Rødt, Hvidt og Grønt, hvilken sidste Farve dog især
er benyttet til de løgformede Metaltoppe.*)
Og neppe er Tatarherredømmet afrystet, før
Moskoviterne lægger de største Evner for Dagen som
kunstfærdige Vaaben-smede, som Mestre i at udmejsle
Guld og Sølv og ridse deri, og som forsynende alle
Nabolandene med broderet Linned og kunstnerisk
forarbejdet Læder. Deres Broderier udmærker sig,
som Vignetterne paa deres gamle Haandskrifter,
ved Farvernes harmoniske Samstemning. De har
overhovedet mere Sans for Farvernes Samklang end for
den plastiske Skønhed. Da Loven for dem som Malere
ikke er Opfindsomhed, men Troskab, søger de at bøde
paa Figurernes byzantinske Stivhed og Livløshed i
deres Malerier ved at omgive dem med Guld, Ædelstene
og Perler og saaledes forvandle Billedet til en Art
pragtfuld Dekoration. Og da de Intet tør forandre,
altsaa slet ingen Ejendommelighed kan lægge for Dagen
i Udførelsen af de hellige Personligheders Hoveder
og Ansigtstræk, bøder de derpaa ved at omgive disse
Hoveder med Guldglorier, indlagte med Perler og
Ædelstene og graverede med den fineste Kunstsans,
samt ved at dække Helgenens Bryst med en Metalplade,
indlagt med Guld og Sølv i flammede Tegninger og
niellerede med Arabesker. Nogle af disse Glorier og
Brystplader fra det 16de Aarhundrede med smaa grønne
Blade og smaa blaa Blomster indlagte i det matte Guld,
eller med grønt i forskellige Afskygninger, omgivet
af hvide Linjer, og med enkelte sorte Blade og sorte
geometriske Linjer i Guldet - er af en Dejlighed,
en henrivende, begejstrende Skønhed, om hvilken Ord
ikke formaar at give nogen Forestilling.
De almindelige Bygninger opførte af Træstammer,
mindede og minder om Bygningsmaaden i Schweiz og
Norge. Det beslægtede Stof har hidført beslægtede
Former, om end det russiske Særpræg er let
kendeligt. Saaledes stod Rusland allerede før Peter
den Stores Tid med sin kunstneriske Ejendommelighed
*) Viollet le Duc: Vart Russe. S. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>