Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Indtryk fra
Rusland
hurtigt opslugt af den store slaviske Befolkning, især
fordi Vår-egerne sjældent ægtede andre end indfødte
Kvinder. Man finder da i Rusland intet Spor af den
nordiske Mytetro. Derimod træffer vi (især i Ruslands
eneste nedskrevne Heltedigt) ikke faa Minder om den
gammelslaviske Gude- og Naturdyrkelse. Hvad vi kender
til de mytiske Skikkelser er dog lidet. Slaverne har
dyrket Himlen under Navnet Svarog. Himlens Sønner var
Dasj-bog, Solens (og Rigdommens) Gud [af Dasj = Dag,
bog = Gud] og Ildguden Ogonj [indisk: Agni]. Solens
Gud havde desuden Navnene: Hors og Volos, der som
Apollon var Hjordernes og Digternes Gud. Til Thor
svarer som Tordengud Perun. Stribog er Vindenes
Gud. Desuden dyrkedes «den fugtige Moder Jord»,
Foraaret Vesnå, og Morana, Dødens og Vinterens Gud. De
Dødes Sjæle benævnes Rusalki. Ved Kristendommens
Indførelse blev i Rusland som overalt de hedenske
Skikke og Ceremonier ikke udryddede, men omdøbte og
samraensmeltede med de kirkelige Fester. Saaledes
traadte f. Eks. den hellige Elias med sin Ildvogn
i Stedet for Tordenguden Perun. En Mængde Sange,
som det Rusland over er Skik og Brug at synge paa
forskellige Aars-dage, har en mytisk Oprindelse*).
Men en ganske anderledes rigtstrømmende og
værdifuld Kilde til Kundskab om gammelslavisk
Aandsliv foreligger i vore Dage i de først i det 19de
Aarhundrede samlede og udgivne Byliner, det vil sige:
gammelrussiske Heltedigte. I 1804 udkom den første
Samling af dem, dannet af Sange, man havde optegnet
blandt Jernværksarbejderne i Guvernementet Perm; i
1818 udgaves Samlingen paany med 60 Numre istedenfor
25. Saa erfarede man, at et stort Antal Heltesange var
i Omløb mellem Bønderne i det nordlige Rusland. Fra
1852-56 udgav Sreznevski Byliner, som blev sungne
i disse nordlige Guvernementer; dog var det først
fra 1859 af, at Rybnikovs Forskninger i Egnene om
Onéga-Søen aabnede Øjnene for, at Rusland besad en
uhyre, ubekendt Nationalliteratur i Folkepoesiens
Form, som man blot behøvede at opsamle fra Folkets
Læber. Afsondretheden i det haarde Klima omkring
Onéga-Søen, Indbyggernes simple Levevis og barnlige
Tænkemaade, Overtroen og Uvidenheden, Mangelen paa
Evne til at læse og skrive, havde gjort disse Egne til
en Art mundligt Island for slavisk Oldpoesi. Rybnikov
blev fulgt af Hilferding,
*) Se Alex. v. Reinholdt: Geschichte der russischen
Litteratur. Første Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
