Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
481
tagelse for det moderne Ruslands Udviklingskamp. Der
gives intet os tilgængeligt bedre Indblik deri. Med
kunstnerisk Klarhed, med den Ubundethed, en Forfatter
af Livserindringer tit fornemmer, har Herzen fortalt
ikke blot sin Barndoms og Ungdoms Liv indtil sit 35te
Aar, men givet en overlegen, skarpt og dybt skuende
Iagttagers Skildring af Tilstandene i Ruslands Stat,
Samfund og Aandsliv mellem 1812 og 1847, særligt af
Nikolajs Regeringstid. Iagttageren af Tilstandene er
tillige Offer for dem, dog har han ingen Medlidenhed
med sig selv; sine egne Ulykker afvinder han, hvor han
kan, en spøgefuld Side. Men med svidende Haan, med
en harmfuld, Tronen rystende Foragt, med et Hjerte,
som vaander sig og bløder, udfolder han for Læserens
Øjne den haaroprejsen.de Grusomhed, som udgik fra
den kejserlige Regering, og al den Trældomsaand,
Fordærvethed og Dumhed, som gjorde et saadant Styre
muligt.
Han svælger aldrig i Rædsler, og dog er det et
Spørgsmaal, om selv Dostojevskis Erindringer fra
Tugthuset i Sibirien giver et mere rædsel vækkende
Billede end han. (Se f. Eks. Om Tortaren i Fængslerne
I, 290 ff.)
Med Herzen og hans Venner trænger moderne Videnskab,
moderne Filosofi ind i det russiske Rige. Han og hans
Studiekammerater paavirkes først af Lafayette’s og
Benjamin Constant’s matte Liberalisme, undergaar saa
efter Tilintetgørelsen af den polske Opstand 1831 en
dyb Paavirkning af Saint-Simonismen. Halvtredsindstyve
Aar gammel skriver Herzen i sine Erindringer derom:
«En ny Tidsalder bankede paa Døren; vore Sjæle, vore
Hjerter aabnede sig for dens Komme. Saint-Simonismen
dannede Grundvolden for vore Overbevisninger og
udgør endnu den Dag idag en væsenlig Del af dem.>
De unge Mænd begejstredes af de to Grundtanker:
Kvindens Kaldelse til Delagtighed i det fælles Hverv
og hvad man dengang kaldte «Kødets Retfærdiggørelse
eller Æresoprejsning«, en Tanke, siger Herzen, som
man med en Fantasi, der minder om liderlige Munkes,
har villet give en lav og skamløs Fortolkning, men
som i Virkeligheden kun betydede Kristendommens
Afsættelse, Skønhedens og Livets Religion, der
erstattede Afholdenhedens og Dødens*).
I Anledning af, at nogle andre Studenter, med
hvilke denne Gruppe af Ynglinge ikke stod i nogen
Forbindelse, en Aften sent
Mémoires de Herzen I, 236.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
