Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
497
til at gaa ind derpaa, saa har han skadet og svækket
sig selv. Naar Romanforfatteren, hvem vi en Tid lang
villigt har fulgt, pludseligt viser sig mindre kritisk
eller mere følsom eller sædeligt slappere end vi, saa
er det os, som klikkede hans Fremstilling. Dersom han
lader en Person optræde som uimodstaae-ligt vindende,
uden at vi finder den forførisk; dersom han betegner
en Mand som mere begavet eller blot mere vittig,
end han synes os at være; dersom han forklarer hans
Handlemaade ved en Høj hjertethed, vi aldrig har
truffet og i dette Tilfælde ikke tror paa; dersom han
udæsker os ved vilkaarlig, umoden Værdsættelse eller
oprører os ved Kulde eller opirrer os ved Formanen,
saa indtræder, hyppigere eller i Øjeblikke, hos
Læseren en Følelse af svigtende Kunst; det er, sorn
hørte man en falsk Tone, og selv om der synges videre
over den falske Tone, bliver Ubehaget som en Mindelse
tilbage. Hvilken Læser af Balzac eller Dickens eller
Auerbach - for kun at tale om de store Afdøde -
kender ikke dette Ubehag! Naar Balzac bliver plumpt
begejstret eller Dickens barnagtigt rørende eller
Auerbach kunstlet troskyldig, saa føler Læseren,
at han staar overfor det Uægte, det Klikkende, og
skræmmes tilbage.
Aldrig møder nogen det Klikkende hos Turgenjev.
De Opgaver, han har valgt sig, er de aller
vanskeligste. Han forsmaar at fængsle ved romantiske
Personligheder og æven-tyrlige Tildragelser, forsmaar
ikke mindre det Urenes Tiltrækning. Der sker sjældent
eller aldrig noget Ualmindeligt i hans Bøger -
en Afgørelse som Husets Nedbrydelse i Slutningen
af Landsbyens Kong Lear er en ren Undtagelse - og
skønt han ikke gaar af Vejen for lave og smudsige
Karakterer eller for novellistiske Begivenheder,
som ingen engelsk Novellist vilde fortælle, saa rører
han dog aldrig om i det Uanstændige, saaledes som de
Forfattere, der en Gang for alle har sat sig ud over
Vedtægten, saa ofte fristes til. Han var som Kunstner
en afgjort Virkelighedsgengiver, men en blufærdig.
Hans Hovedomraade som Fortæller er de Ringe, de Svage,
de Ustadige og Upaalidelige, de Overflødige og de
Forladte.
Han skildrer ikke som Dostojevski den ydre
haandgribelige Ulykke, ikke Fattigdommen, Raaheden,
Fordærvelsen, Forbrydelsen, overhovedet ikke den
Ulykke, man kan kende paa Afstand. Han skildrer den
Ulykke, der unddrager sig Øjet, og han er især deres
Digter, der har fundet sig i deres Skæbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
