Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
503
havde den Ærgrelse, at Bakunin, med hvem han boede
sammen, hver Gang, han havde besøgt hende, kunde se
paa ham, hvorfra han kom.*) Han levede i Rusland først
i Begyndelsen af Fyrrerne, dernæst 1851-53 sammen med
en livegen Russerinde Avdotja Ermolåjevna Ivånova,
som skal have været meget smuk, men hvem det viste sig
umuligt at bibringe Læsekunstens Hemmeligheder. Hun
fødte ham i Aaret 1842 den Datter, han i 1864 giftede
med en Franskmand. Man ser af hans Breve, at han
da end ikke vidste, hvor Moderen, som havde ægtet
en russisk Embedsmand, var bosat. (Brev til Maslov
26. December 1864). Men han var en god Fader som en
trofast Ven og en ædelmodig Beskytter.
Hans Karakter var fin og nænsom, men blød og ubestemt;
han har rimeligvis ikke behøvet at gaa langt for som
ung at finde Modellen til enkelte Karaktertræk hos
Rudin. Aldrig har han gjort sig skyldig i en lav
Handling; men med dristig og samlet Kraft har han
neppe heller nogensinde handlet. Man studser, naar
man læser hans Breve, over, hvilke Slyngler han har
staaet i venskabelig Brevveksling med - øjensynligt
for ikke at faa dem til Fjender - og over hvor ringe
Agtelse han i fortrolige Breve udtaler for Folk,
han i andre Breve viser meget Hensyn. Naar Turgenjev
med en Karakter, i hvilken Viljeselementet var saa
svagt udviklet, hele sit Liv igennem blev sin Ungdoms
gammelliberale Overbevisning ubrødeligt tro, da fejler
man neppe ved at tillægge Madame Viardot en ikke
ringe Del af Æren derfor. Havde hun paavirket ham i
modsat Retning, var han rimeligvis bleven konservativ,
og havde hendes Hus og Kres ikke været saa afgjort
frisindet, vilde det maaske være lykkedes Paavirkning
andenstedsfra at omstemme ham. Ganske selvstændig
synes han derimod at have været i sin haardnakkede
Holdning som Vesteuropas Talsmand og Lærling.
I god Overensstemmelse med Viljens ringe Fremtræden
i Turgenjevs Karakter staar den Omstændighed, at
han som Digter frembragte med en søvngængeragtig
Sikkerhed. Han sagde til Michailov, Professor i
Fysiologi i Petersborg (fra hvem jeg har det): «Jeg
ser en Mand, som slaar mig ved et eller andet Træk,
maaske et lidet betydeligt. Jeg glemmer ham. Og saa,
længe efter, opstaar dette Menneske pludseligt af
Glemselens Grav.
*) Isaac Pavlovsky: Souvenirs de Tourguéneff S. 112
ff,
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
