Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
519
foregaaet et Mord paa en mere end 82aarig Kvinde, som
var bleven dræbt af en af de mange Elskere, hun ved
Foræringer havde vundet. (Berlin S. 303.) Spørgsmaalet
var dette: Har Menneskeliv ubetinget Værdi? Hvorfor
besvarer det moderne Samfund dette Spørgsmaal paa
selvmodsigende Maade? Det straffer med den haardeste
Straf Moderens Drab af det nyfødte Barn uden Hensyn
til, at hun af Frygt for Skam eller for Mangel
tilføjer sig selv et langt større Tab og en langt
større Smerte, end hun tilføjer Samfundet; ja det
straffer hende, selv om hendes Bevæggrund har været
den at frelse Barnet fra al den Elendighed, det har
i Vente. Samfundet fordrer, at den fulde Kalk af
jordiske Ulykker skal udgydes over det lille Væsens
Hoved. Men Samfundet modsætter sig ikke Anlæg af
Fabrikker, hvis Drift medfører Arbejdernes Sygelighed
og tidlige Død, ja betragter endog Anlæggeren af en
saadan Fabrik i en industriløs Egn som en Velgører.
Den, der i Dostojevskis Værk tumler med Spørgsmaalet,
er Raskolnikov, en ung russisk Student, ualmindeligt
smuk med fine Ansigtstræk og sorte, sjælfulde Øjne,
fremragende begavet, men fattig, som kun en russisk
Student er fattig, stedt i den dybeste Armod,
pjalteklædt, med en Hat, der ikke kan ses uden at
vækte Latter. Han har af Fattigdom opgivet Studierne,
har forgæves stræbt at ernære sig, har ladet sig
synke. Han er indesluttet, studs, mistroisk og
tungsindig; han er stolt, men tillige højmodig og
ged; han røber saare nødigt sine Følelser. Han er
ærgerrig med Anlæg til stor Dristighed, men ofte
saa mismodig, at han synes kold og følelsesløs til
Umenneskelighed. Han er sørgmodig, mørk og opfarende;
hovmodig og højhjertet; nedslaaet ved Tanken paa
Menneskeslægtens Ulykkestilstand; med et stedse
brændende Begær efter at blive en Hjælper i stor
Stil. Kan er i sit dybeste Væsen udygtig. Man er det
efter Forfatterens Mening gennemgaaende i Rusland,
hvor alle ønsker uden Arbejde eller Møje hurtigt at
blive rige, og hvor man er vant til, at Alt, hvad man
overhovedet opnaar, bliver bragt En fiks og færdigt,
vant til at føres i Ledebaand, vant til at faa sin
hele aandelige Næring tygget af Andre. Dygtighed,
falder jo ikke ned fra Himlen og i næsten to hundrede
Aar har man været vænnet af med enhver offenlig
Virksomhed.
Var Raskolnikov fra først af tungsindig, saa avler
Fattigdommen nyt Tungsind hos ham. Blot hans elendige
Værelse
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
