Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
521
At hellige hende og Moderen sin hele Fremtid, naar
han først har tilendebragt sine Studier og opnaaet en
Stilling. Om ti Aar maaske! men til den Tid er hans
Moder blind eller død af Fasten og Tæring og til den
Tid er Søsteren . . . hvad kan ikke ske i ti Aar!
Han har tidligt dannet sig en egen Lære om
Forbrydelser, den at det ualmindelige Menneske
har Ret, ikke den officielle Ret, men en, hans
Samvittighed giver ham, til at overskride visse
Hindringer og Skranker, der hæmmer andre Mennesker;
ene og alene dog i det Tilfælde, at hans Idé, en
Idé, der gaar ud paa Menneskelykke, kræver en saadan
Overskriden. Hvis Mænd som Kepler og Newton paa ingen
Maade havde kunnet gøre deres Opdagelser tilgængelige
for Verden uden Opofrelse af Menoeskers Liv. der lagde
disse Opdagelser Hindringer i Vejen, saa havde de havt
Retten, ja var endog forpligtede dertil. Erfaringen
lærer ham, at næsten alle Menneskehedens Lovgivere
og Reformatorer fra de ældste til Lykurg, Solon,
Muhanimed, Napoleon har været Forbrydere, allerede
derved, at de skabte en ny Lov og om stødte en
gammel, der af Samfundet ansaas for hellig og var
overleveret fra Forfædrene, og at de ikke har gyst
tilbage for Udgydelse af Blod, og det endda hyppigt
ganske uskyldigt Blod, der ofredes med Heltemod til
Værn for den gamle Lov. Mængden erkender ikke slige
Mænds Ret; den hen-retter eller hænger dem, naar den
kan komme til, men de følgende Slægter stiller disse
Henrettede som Billedstøtter paa høje Fodstykker og
viser dem Ærbødighed. Og er han ikke selv et saadant
ualmindeligt Menneske?
Men hele hans Væsen oprøres mod Handlingen. Den er
ham altfor væmmelig, altfor dybt modbydelig. At slaa
en lille gammel Kvinde ihjel med en Økse! Al hans
Stolthed, alt Adeligt i hans Natur krymper og vaander
sig.
Dog Dagene gaar - og der er ingen anden Udvej;
langsomt, langsomt gør han sig fortrolig med Tanken;
ved det be-synderligste Tilfælde erfarer han en
Tid, paa hvilken den gamle Kone en bestemt Aften
vil være alene . . . det er som var han med en Flig
af sin Dragt kommen ind i Hjulet af en Maskine, der
hvirvler ham med sig, og med en Blanding af fortvivlet
Be-sluttethed og barnligt Letsind i Forbrydelsens
Øjeblik fuldfører han Mordet - og endnu et Mord; thi
hendes Søster, et enfoldigt og bravt stakkels Væsen,
træder ind, som Raskolnikov lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
