- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
523

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
523

gaa en sulten Moder forbi og beholde sin Rubel i
Lommen. Og hvor samvittighedsfuldt har han ikke
handlet! Han sikrede sig jo først ved omhyggelig
Selvprøvelse, at han ikke vilde overskride Skranken
for at tilfredsstille sanselige Drifter, men for
et stort Formaals Skyld; saa udsøgte han sig blandt
alle «unyttige Lus» den aller unyttigste, og endelig
besluttede han, idet han dræbte hin Kvinde, kun at
tage saa Meget, som var ham ubetinget nødvendigt til
hans nærmeste Formaal.

Men ikke den gamle Kælling har han dræbt; sig selv,
sit eget Jeg. Hans Gerning er vokset ham langt over
Hovedet, den har gjort ham fuldstændigt ensom, kastet
ham helt tilbage I sig selv. Hemmeligheden nager ham
indtil Vanvid, og Kvalen over selv at være en «Lus»
som alle de Andre tilintetgør ham.

Neppe har han begaaet Drabet, før han føler sig ene,
fremmed for sig selv, og fordømt til evig Stumhed. Det
er ham, som skulde han aldrig mere kunne tale med
Andre. Snart derefter plages han af en afsindig
Trang til at røbe, selv fortælle alt. Han kastede
helst straks alt det Røvede i Kanalen, han har ingen
Tanke om at anvende det, gemmer det under en Sten
paa en Byggeplads. Han begriber ikke selv, hvad
der er sket med ham; men det er ham, som var han
bleven adskilt fra sin Fortid ligesom ved et Klip
af en Saks. Der kommer et Øjeblik, hvor han helst
sprang i Vandet for at faa en Ende paa det Hele. Paa
sine Omgivelser gør han Indtryk af en Gal. Men han
møder menneskelig Elendighed i dens værste Former
- en Drukkenbolt, der dør, en brystsyg Enke med
en Rede fuld af Børn uden Brød, en ædel ung Pige,
der har maattet fornedre sig til Skøge for at skaffe
Føden til sine Smaasøskende - og Trangen til at vise
Ædelmod, til at hjælpe, gengiver ham for kort Tid
Troen paa Livet. Dog det korte Opsving følges af nye
Pinsler. Den Tanke martrer ham, om de andre ikke véd
Alt, saa han spiller en ganske unyttig Komedie, naar
han overfor visse Folk lader som intet. Og virkelig
er der dem, som er paa Sporet: En, som har anet Alt
og gennemskuer ham helt, og denne ene er en genial
Jurist, en Forhørsdoramer. Raskol-nikov bliver dog
hverken anholdt eller forhørt; nej, hvad der tilsidst
aabner hans Læber og tvinger ham til Selvangivelse,
er en rent indre, sjælelig Bevægelse. Længe før
den kommer til Gennembrud, forekommer det ham,
som nærmede Øjeblikket sig, da han maatte røbe sig,
og han jævnfører selv Følelsen af dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free